Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunerne er trætte af at sidde i skammekrogen

Der er ikke flere lette besparelser at hente på effektviseringer. Det er finansministeren og KL enige om. Og hvis der virkelig skal effektiviseres yderligere, skal anlægsloftet væk, lyder det fra kommunernes formand, men den køber Bjarne Corydon ikke.

Kommunernes Landsforening, KL, startede torsdag deres to-dages møde: Kommunaløkonomisk Forum 2014 i Aalborg Kongres. og Kulturcenter. Her ses finansminister Bjarne Corydon på talerstolen.
Kommunernes Landsforening, KL, startede torsdag deres to-dages møde: Kommunaløkonomisk Forum 2014 i Aalborg Kongres. og Kulturcenter. Her ses finansminister Bjarne Corydon på talerstolen.

Hvis I sørger for at skabe frie rammer, så skal vi i kommunerne nok levere varen.«

Sådan lød budskabet fra KL-formand Erik Nielsen (S) til regeringen, da han torsdag talte til sine lokalpolitiske kollegaer ved det årlige kommunaløkonomiske forum i Aalborg.

Flankeret af to vældige storskærme gjaldede budskabet om kommunal frihed igen og igen. Det offentlige skal nemlig effektivisere for 12 milliarder kroner frem mod år 2020, men det er den stramme styring af kommunernes økonomi en hindring for, lyder det fra KL, der mener, at fortidens budgetoverskridelser er en saga blot.

»Det er fem år siden. Hvis man går yderligere fem år tilbage, så var vi dygtige, og det mener jeg også, at vi er i dag. Jeg mener, vi har vist, at vi kan levere varen. Og derfor skal vi have større frihedsgrader i kommunerne,« siger Erik Nielsen til Berlingske Nyhedsbureau, og understreger, at de lavthængende effektiviserings-frugter er høstet.

»Vi skal effektivisere mere end i dag, og det kan vi kun, hvis vi får lov til at investere i infrastruktur, bygninger og IT-løsninger.«

Finansminister Bjarne Corydon (S) er enig med Erik Nielsen i, at der ikke længere er nogen lette effektiviseringsløsninger tilbage. Man skal »kigge højere op i frugttræet,« som han selv udtrykker det. Men det er et anlægsloft ikke en hindring for.

»Erik Nielsen har en pointe i, at effektiviseringer kræver investeringer. Men vi skal huske, at vi har et meget højt investeringsniveau i Danmark – også i kommunerne, og vi skal huske, at følger man vores økonomiske politik, så får vi samlet set lidt mere til vores fællesskab frem til 2020, men det fritager os ikke for at få lidt mere ud af de penge, vi allerede har fået bevilliget,« siger Bjarne Corydon.

Spørgsmål: Men har han en pointe i, at tiden er moden til at kommunerne bestemme selv?

»Kommunerne kan og bør bestemme ganske meget selv, det er sådan, vi har indrettet os i Danmark. Det vi skal have styr på, det er, at der samlet set ikke bruges flere penge, end vi har råd til, altså at vi har en ansvarlig økonomisk politik. Det er mit ansvar. Og der skal i nogle spilleregler, der sikrer det, og det skal vi også have fremover,« lyder det fra finansministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.