Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner vil kompenseres for at finde job til flygtninge

Virksomhederne gør ikke nok for at skaffe job til flygtninge. Kommunerne vil kompenseres ifølge nyt udspil.

Arkivfoto: Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde, men der er et stykke vej til at nå det. (/ritzau/Casper Dalhoff.)
Arkivfoto: Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde, men der er et stykke vej til at nå det. (/ritzau/Casper Dalhoff.)

Flere indvandrere skal i arbejde.

Derfor vil kommunerne forlænge integrationsgrunduddannelsen, IGU'en, og udbrede kravet om at være jobparat til også at gælde for de indvandrere, der har været i landet i længere tid.

Det er nogle af anbefalingerne fra KL i et nyt integrationsudspil ifølge en pressemeddelelse.

»Integrationsgrunduddannelsen er et nyttigt instrument i kommunernes værktøjskasse, og vi mener, den bør forlænges,« siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Men det er som oftest kommunerne, der tager initiativ til et IGU-forløb. Det var ikke meningen, og derfor bør kommunerne kompenseres.

»Kommunerne har taget ansvaret på sig og spiller en nøglerolle i at gøre den til et godt redskab, så er det også kun fair, at vi bliver økonomisk kompenseret for den indsats,« siger den socialdemokratiske borgmester i Aalborg.

Forleden viste nye tal, at 1500 flygtninge har indgået en IGU-aftale, som var et af initiativerne i trepartsaftalen fra foråret 2016.

Idéen var at give flygtninge et toårigt forløb, hvor de arbejdede i en slags praktik, mens de modtog 20 ugers undervisning.

Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde, men der er et stykke vej til at nå det.

Et andet hovedfokus i udspillet er den store gruppe af indvandrere, som har været i landet længe. KL anbefaler, at man som udgangspunkt er jobparat, også når man har været i landet længe.

»Denne gruppe blev ikke mødt med en forventning om at kunne og skulle arbejde fra start. Derfor står alt for mange af de indvandrere, som har været i landet i adskillige år, stadig uden for arbejdsmarkedet,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Han peger i særlig grad på flygtningekvinderne.

Desuden mener kommunerne, at virksomhederne kan gøre mere for at få flygtninge i job. Den kritik er ikke ny, men er taget til i styrke, siden aftalen blev indgået.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.