Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner vil igen i år effektivisere skoleområdet

2015 bliver et år med fortsatte effektiviseringer i kommunerne - det skal især ske på skoleområdet. »Grotesk«, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Effektivisering står højt på dagsordenen i kommunerne, og i 2015 forventer landets kommuner at effektivisere for ikke mindre end tre milliarder kroner.

Det fremgår af en ny rapport fra Kommunernes Landsforening (KL) som er offentliggjort i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum, der bliver afholdt torsdag og fredag.

I rapporten bliver skoleområdet fremhævet som et af de områder, hvor der er størst potentiale for flere effektiviseringer, så kommunerne kan finde de nødvendige besparelser. Men den analyse er »meget langt fra virkeligheden« ude i de danske klasselokaler, mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der slet ikke forstår, hvor KL vil hen.

»For mig er det helt grotesk, at det her er en dagsorden. Der er i dén grad brug for at investere i folkeskolen, hvis den folkeskolereform, som politikerne på Christiansborg - kraftigt støttet af KL - gennemførte,« siger han.

Lærerformanden peger på, at udgifterne per elev i den almindelige folkeskole er faldet med 13 procent i perioden fra 2002-2013. Samtidig har eleverne som følge af reformen fået længere skoledage.

»Og der er ikke blevet tilført én eneste krone til at løse den opgave, så oven i de enorme besparelser, skolerne har været udsat for, er der altså blevet tilført en massiv stigning i opgaver til skolen. Og KLs svar er så, at der er et besparelsespotentiale. Jeg får næsten den tanke, om KL administrerer skolerne for at finde besparelser eller for at give eleverne god undervisning,« lyder det fra Bondo Christensen.

I 2014 blev kommunerne effektiviseret for 2,4 milliarder kroner. Her bidrog skoleområdet med effektiviseringsgevinster på 12 procent, og i 2015 skal det hæves til 15 procent.

Samtidig er der ifølge KLs rapport blevet omkring 230 færre folkeskoler siden 2008. Og i år kommer også til at byde på skolelukninger, lyder det fra KL. Kommunerne peger i undersøgelsen på, at færre og større skoler giver en række administrative stordriftsfordele, men det er Anders Bondo Christensen uenig i.

»Den store udfordring er, at når man lukker en folkeskole i lokalområdet, opstår den samme skole meget ofte som friskole. Og det kan godt ske, at der så er sparet i kommunens egen kasse, men samfundsøkonomisk er der ikke sparet en krone. Det eneste, man får ud af det, er at mindske opbakningen til folkeskolen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.