Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner tordner mod kirkernes vetoret: Hører den slags hjemme i 2017?

Kirkernes ret til at nedlægge veto mod byggesager er kommet under pres, efter en entreprenør har trukket sig fra at opføre et butikscenter i Holstebro. Kommunernes Landsforening kalder vetoretten for »en lov fra fortiden«.

Tårnet på Holstebro Kirke er 48 meter højt, og derfor er det problematisk, at et planlagt butikscenter skal have et tårn på 63 meter, mener Viborg Stift. Arkivfoto.
Tårnet på Holstebro Kirke er 48 meter højt, og derfor er det problematisk, at et planlagt butikscenter skal have et tårn på 63 meter, mener Viborg Stift. Arkivfoto.

Er det rimeligt, at kirken som den eneste kulturinstitution kan nedlægge veto mod kommunale planer om at bygge nyt? Den debat kræver Kommunernes Landsforening (KL) nu rejst på Christiansborg, efter en byggesag om et butikscenter i Holstebro er blevet så forsinket, at entreprenøren har trukket sig fra byggeriet.

Butikscentret fik ekstra lange udsigter, efter at Viborg Stift i november valgte at nedlægge veto mod byggeriet.

Det er langt fra første gang, at kirkernes vetoret forpurrer muligheden for nye tiltag i kommunerne. Det oplyser formanden for Teknik og Miljø i KL, Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding og ønsker loven ændret.

»Vi ser det nu med et butikscenter, og vi har set det med vindmøller. Man kan sjovt nok godt bygge nye menighedshuse direkte op og ned ad kirken, men man kan ikke tillade andre former for byudvikling. Vi er simpelthen nødt til at få kigget på, om kirker og stifter virkelig i dag – i år 2017 – skal have den vetoret,« siger Jørn Pedersen (V).

»Det er en lov fra fortiden, som man aldrig har turdet gøre noget ved – af en eller anden mærkelig årsag, som jeg ikke forstår,« mener Jørn Pedersen.

Kirkestifterne kan nedlægge veto, hvis de sammen med en kongelig bygningsinspektør vurderer, at et nybyggeri forhindrer indsigten til eller udsigten fra kirken. I den lokale sag fra Holstebro blev der nedlagt veto mod to tårne på et nyt indkøbscenter 150 meter fra Holstebro Kirke. Det ene tårn målte 63 meter og ville ifølge kirken skæmme for indsigten til kirketårnet, der måler 48 meter.

»Når vi nedlægger veto, betyder det, at vi skal gå i dialog med kommunen om at finde en løsning. Vi har haft et meget konstruktivt møde med Holstebro Kommune, og vi havde planlagt endnu et i marts,« fortæller biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift, der er »højst overrasket« over, at entreprenøren nu har valgt at trække sig.

I en række andre lokalsager er kirkernes veto blevet til en åben strid mellem kommune og kirkestift, som kan vare flere måneder. Såfremt parterne ikke kan blive enige, kan Erhvervsstyrelsen i sidste ende blive bedt om at træffe en afgørelse. Og den afgørelse går ofte kommunerne imod, mener Jørn Pedersen, KL.

»Kirkerne har for meget magt set i forhold til, at andre institutioner med historisk interesse – det kunne være Koldinghus i mit lokalområde – ikke har samme mulighed for at nedlægge veto,« siger Jørn Pedersen.

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor ofte kirker nedlægger veto. Dog viste en aktindsigt fra Kristeligt Dagblad i sommer, at otte ud af ti stifter inden for de seneste fire år har gjort brug af vetoretten.

Andre institutioner har mulighed for at gøre indsigelse mod kommunale lokalplaner, men dette tvinger ikke kommunen til at forlige sig med dem. Her er kirkerne fra statens side udstyret med en ganske særlig rettighed.

»Vi har den ret, fordi man anser kirkerne for at være en vigtig del af kulturarven. Vi skal sørge for, at eksempelvis en vindmølle ikke placeres, så det ser ud som om, vingerne hakker ned i et kirketårn,« forklarer biskop Henrik Stubkjær.

»Det er en overflødig regel«

Jørn Pedersen mener, at kommunerne tager et stort hensyn til den lokale kulturarv.

»Der er rigtig god grund til, at vi i det hele taget sikrer os, at vores byplanlægning tager hensyn til de historiske vartegn. Men hvorfor skal netop kirkerne have vetoret, når alle andre har en normal indsigelsesret?« spørger han.

På Christiansborg vil flere politikere nu rejse problemstillingen over for kirkeminister Mette Bock (LA). Partifællen Leif Mikkelsen kalder det »voldsomt«, at kirkerne har en vetoret, som andre ikke har.

»Jeg er sådan set fuldstændig enig med KL. Derfor vil jeg tage en snak med vores kirkeminister om, hvorfor det er sådan. Vi er jo et parti, der går ind for at afskaffe regler, og her er da en regel, som virker noget overdreven.«

Også SF kalder kirkernes vetoret for »urimelig«, mens kirkeminister Mette Bock selv ikke ønsker at kommentere emnet. Venstres kirkeordfører, Carl Holst, kan ikke give et »sort-hvidt svar« på sit partis holdning i sagen.

»På den ene side skal vi selvfølgelig ikke have en beskyttelse af kirkerne, der gør, at al udvikling går i stå. På den anden side skal vi heller ikke lukke kirkerne fuldstændig inde, så de ikke længere bliver et samlingspunkt for den lokale kulturarv,« siger han.

Biskop Henrik Stubkjær kalder det »et politisk spørgsmål«, om kirkerne skal bevare muligheden for at nedlægge veto:

»Hvis politikerne beslutter, at vi ikke længere skal have den ret, så må det være sådan. Så har vi bare ingen til at værne om kirkerne som kulturminder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.