Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner sparer på velfærd af frygt for sanktioner

Færre flygtninge og frygten for finansministeriets hammer får kommunerne til at holde på pengene, mener KL.

Kommunernes Landsforening mener, at budgetloven bærer en stor del af ansvaret for, at 2,9 milliarder kroner blev i kommunernes lommer i stedet for at blive brugt på velfærd.
Kommunernes Landsforening mener, at budgetloven bærer en stor del af ansvaret for, at 2,9 milliarder kroner blev i kommunernes lommer i stedet for at blive brugt på velfærd.

Kommunerne har i 2016 ifølge Danmarks Statistik brugt 2,9 milliarder kroner mindre på den daglige velfærd såsom folkeskoler og ældrepleje, end de havde budgetteret med.

Det skyldes en frygt blandt kommunerne for at blive straffet på pengepungen, hvis de overskrider budgettet. Derfor holder kommunerne lidt ekstra i lommerne.

Det forklarer formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V).

»Det skyldes hovedsagelig den budgetlov, der er. Hvis kommunerne bruger mere end budgetteret, så bliver de straffet økonomisk. Det gør, at langt de fleste kommuner stiller sig en lille smule fra kanten,« siger han.

Han peger på, at 2,9 milliarder kroner i det store regnskab udgør 1,2 procent af den samlede mængde penge, der var sat af til den daglige velfærd.

»Hovedforklaringen her er, at du er nødt til at have en lille buffer i hver kommune,« siger Martin Damm.

»Hvis der bliver tegnet en streg i jorden, og du bliver skudt, hvis du går over, så stiller du dig lige et stykke fra stregen.«

Derudover var 2016 et særligt år ifølge Martin Damm. Ifølge KL-formanden herskede der sidste år en vis usikkerhed om kommunernes økonomi.

»Vi havde det famøse omprioriteringsbidrag. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Det blev først fjernet ved økonomiforhandlingerne om sommeren,« siger han.

Også udviklingen i antallet af flygtninge har haft en effekt. Efter kommunerne i 2015 oplevede en voldsom stigning i udgifterne, bød 2016 på langt færre flygtninge.

Det betød, at nogle penge forblev i kommunernes lommer, forklarer Martin Damm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.