Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner søger ikke Thyra Franks køkkenmillioner

Kun 295 millioner ud af 425 millioner kroner er blevet søgt fra pulje, der skal give plejehjem bedre køkkener.

Se mere

København. Der skal dufte af stegte sild, bøf med bløde løg og hjemmebagte boller på de danske plejehjem, og beboerne skal have indflydelse på menuen.

Det er en af ældreminister Thyra Franks (LA) mærkesager. Derfor er der afsat en pulje på 425 millioner kroner på finansloven for 2017 til at forbedre og forny køkkenerne på de kommunale plejehjem.

Men interessen for køkkenpuljen har været behersket. Da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner, skriver Kristeligt Dagblad.

Årsagen er ifølge flere kommuner, at det er for besværligt eller ikke giver mening at søge pengene.

- Både processen og tidsplanen er helt igennem noget makværk, siger Mette Nielsen (S), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Viborg Kommune, til Kristeligt Dagblad.

Viborg opgav at søge midler, fordi byrådet mente, at der var alt for kort tid til at nå at udforme ombygningsprojekterne, sende dem i udbud og ansøge om pengene.

Resten af køkkenpuljens 130 millioner kroner bliver nu udbudt i en ny runde. Her sender Viborg en ansøgning afsted for at ombygge køkkener på tre plejecentre.

Andre kommuner har takket nej, fordi de anser det for urealistisk at få ombygningerne færdige senest 31. december 2017, som reglerne for puljen kræver.

Endelig er der kommuner, som klager over, at der ikke følger penge med til det køkkenpersonale, som skal stå i de nye køkkener. Det gælder Rebild Kommune, der havde søgt 3,9 millioner kroner fra puljen.

Beregninger viste dog, at det ville koste 11 millioner kroner om året i løn til ekstra personale i køkkenerne, og så gav regnestykket ikke mening. Derfor trak man ansøgningen tilbage.

- Der er ingenting, jeg hellere vil end at få lavet mad fra bunden ude i boenhederne på plejecentrene, men jeg har ikke pengene til det. Så enkelt er det, siger formanden for sundhedsudvalget i Rebild, Annette Søegaard (SF).

Aarhus Kommune er modsat begejstret for ældreministerens millionpulje. Her har man modtaget 35 millioner kroner og ansøger om endnu flere penge.

- Jeg skal ikke blande mig i, hvad andre gør, men i Aarhus tager vi imod pengene med kyshånd. Det er en kærkommen gave, som passer til vores visioner, siger rådmand for omsorg og sundhed Jette Skive (DF) til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.