Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner advarer mod minimumsnormeringer

Det er usmart at indføre krav om antallet af ansatte i daginstitutioner. Kommunerne skal have frihed til at løse opgaven, mener KL, som peger på, at tilfredsheden blandt forældrene stiger.

En god daginstitution handler om meget andet end blot antallet af ansatte.

Det påpeger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), efter BUPL og Enhedslisten har krævet en lovfastsat minimumsnormering.

»Det er ikke særlig smart at fastsætte særlige vilkår for, hvor mange ansatte der skal være bestemte steder i den kommunale organisation. Det er vigtigt, at kommunerne har frihed til at løse opgaverne, så de passer til de borgere, der bor der,« siger Martin Damm.

Selv om regeringen og Enhedslisten i 2011 besluttede at bruge 500 millioner kroner ekstra om året fremover for at opnå bedre normeringer i dagtilbuddene, er der blevet færre voksne i landets daginstitutioner. I en rundspørge foretaget af Bureau 2000 blandt institutionsledere svarer ni ud af ti adspurgte ifølge dr.dk, at de ikke mener, at normeringerne er blevet bedre siden 2011.

Men der er sket meget de seneste fire år, mener Martin Damm:

»Børnetallet er faldet drastisk, og samtidig er der meget andet end normeringer, der indgår i kvaliteten i en daginstitution,« siger han.

»Jeg skal ikke kunne afvise, at der er nogle kommuner, som har skåret for meget til, men det må man jo så tage op i de kommuner,« tilføjer KL-formanden.

Det afgørende for landets kommuner er, at forældrene og børnene er tilfredse med pasningen. Og det er de i vid udstrækning, fastholder Martin Damm:

»Tilfredsheden er faktisk steget de seneste år, så vi nu er helt oppe på, at 86 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med det tilbud, der er.«

Hos de Konservative peger børne- og familieordfører Mai Mercado (K) på, at børnepasningen er en kommunal opgave, og at minimumsnormeringer vil knække det kommunale selvstyre.

»Det er vi ikke tilhængere af. Jeg vil meget kraftigt advare mod minimumsnormeringer, fordi det blandt andet vil betyde, at der er nogle kommuner, som vil tænke, at hvis bare de har en minimumsnormering, så behøver de ikke at yde den gode service, som de allerede har i dag,« siger hun.

Også Venstre afviser at indføre minimumsnormeringer, men Socialdemokraterne er mere åbne over for forslaget:

»Hvis det viser sig, at forskellene i kommunerne er så store, at vi ikke kan acceptere dem, så vil jeg ikke afvise, at minimumsnormeringer kan være et redskab til at løse problemet,« siger børne- og familieordfører Julie Skovsby (S).

Regeringen har for nylig afsat en milliard kroner på finansloven over fire år til at ansætte flere pædagoger. Det vil hæve normeringen med cirka 600 pædagoger.

Men de 600 stillinger er ifølge BUPLs formand, Elisa Bergmann, kun startskuddet til at få genoprettet kvaliteten i daginstitutionerne:

»Vi ved, at der er enorme forskelle mellem normeringerne i de enkelte kommuner. Nogle steder har man virkelig skåret helt ind til benet på børneområdet, så det kræver mange ressourcer, før man er tilbage på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik lyder de nuværende normeringer i kommunerne på 3,5 børn per pædagog i vuggestuerne, 6,7 i børnehaverne og 14,8 i fritidshjemmene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.