Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommunal skepsis kan hindre milliardbesparelser for samfundet

Der er udbredt kommunal modstand imod, at private skal overtage velfærdsopgaver, også selv om opgaven kan løses både bedre og billigere, vurderer en ny rapport. KL afviser regnestykket.

I kommunerne hersker en skepsis over at lade private overtage opgaver, mener Cepos. Kommunerne medgiver, at der er en tilbageholdenhed, når det drejer sig om kernevelfærd som mad til ældre eller børnepasning. Det skyldes ifølge KL især den leveringspligt, kommunerne har over for borgerne. Går en privat aktør konkurs, så kan svage borgere blive ramt af dette øjeblikkeligt, fremhæver KL. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
I kommunerne hersker en skepsis over at lade private overtage opgaver, mener Cepos. Kommunerne medgiver, at der er en tilbageholdenhed, når det drejer sig om kernevelfærd som mad til ældre eller børnepasning. Det skyldes ifølge KL især den leveringspligt, kommunerne har over for borgerne. Går en privat aktør konkurs, så kan svage borgere blive ramt af dette øjeblikkeligt, fremhæver KL. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Når 94-årige fru Jensen skal have mad fra kommunen eller støvsuget under sofaen, bør det i langt højere grad end i dag være private, der løser opgaven. For et bedre samarbejde mellem private og offentlige virksomheder kan potentielt betyde cirka 20 milliarder kroner i kommunale besparelser, vurderer en ny rapport.

Rapporten konkluderer, at den primære barriere for at opnå dét økonomiske potentiale er en holdningsmæssig modstand i det offentlige mod at lade private tage over. Det er konsulenthuset Struensee & Co., der i samarbejde med tænketanken Cepos har udarbejdet rapporten. Ud fra blandt andet 19 interview med centralt placerede topledere fra den offentlige og private sektor har konsulenthuset kortlagt de ti største bump på vejen mod konkurrenceudsættelse. Og det største bump er ifølge Struensee & Co. den holdningsmæssige barriere.

»Der er en forståelse, som altid har været, at hvis noget skal være bedre, kræver det, at man tilfører flere ressourcer. Så tanken er, at hvis nogen gør det billigere, er det nok dårligere. Der har man en anden tilgang i det private, og det bør kommunerne udnytte, for der er et stort uudnyttet potentiale« siger Martin Ågerup, direktør for Cepos.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at kommunerne skal tilbagebetale en procent om året – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det betyder, at kommunerne i år skal finde 2,4 milliarder kroner i besparelser, og her kan en af løsningerne være at lade private aktører byde ind på opgaver.

KL afviser ideologisk modstand

I det kommunale ser man ikke de store ideologiske forhindringer mod at udlicitere. KL-formand Martin Damm (V) mener da også, det er værd at notere sig, at stadig flere opgaver bliver konkurrenceudsat, og det giver Struensee-rapporten ham ret i. Martin Damm ser et potentiale for at spare penge på konkurrenceudsætning, men de 20 milliarder er »urealistisk sat«, siger KL-formanden:

»I mine øjne er der allerede et godt samarbejde mellem private og det offentlige. Men det betyder ikke, at der ikke er mere at hente – det jagter vi hver dag.«

Der er dog en vis skepsis over at lade private overtage kernevelfærd som at bringe mad til ældre eller at passe børn. Det skyldes ifølge KL især den leveringspligt, kommunerne har over for borgerne.

»Den er vi nødt til at håndtere. Hvis det private marked på et område er tyndt eller ikke-eksisterende, får du ikke private ind at løse udfordringen, og så skal du hele tiden være klar til kommunalt at gribe ind,« siger KL-formand Martin Damm.

Per Nicolaj Bukh, ekspert i kommunal økonomi på Aalborg Universitet, ser også leveringspligten som en af de centrale årsager til, at kommunerne er afventende over for udlicitering af offentlige opgaver. Visse borgernære opgaver er så afhængige af levering hver eneste dag, at man ville stå i en skidt situation, hvis en privat virksomhed går konkurs og fra den ene dag til den anden ikke kan køre mad ud til fru Jensen i Rødovre. Personlig pleje er jo ofte kritisk, for der er nogle mennesker, der er afhængige af levering af den vare, og det har man ikke alle steder fundet gode løsninger på, hvordan man håndterer,« siger økonomen.

Per Nicolaj Bukh fremhæver Aarhus Kommunes løsning med at tilknytte flere aktører på samme serviceområde. På den måde har man en sikkerhed for, at borgeren er sikret sin ydelse, selv om leverandøren skulle gå konkurs. Det er dog ikke en model, der er nem at gennemføre i mindre kommuner, idet konkurrencesituationen ikke altid vil være fordelagtig for de private, mener Per Nicolaj Bukh.

For at opnå tilnærmelsesvist det potentiale, som rapporten påstår er muligt, kræver det en modning, mener Per Nicolaj Bukh. Og det giver Cepos’ direktør ham ret i.

»Det er ikke et potentiale, der kan realiseres i næste uge. Det tager tid, fordi det kræver en modning af markedet, og det kræver en modning af politikernes måde at bruge markedet på,« siger Martin Ågerup.

Milliarder at spare

Per Nicolaj Bukh er – ligesom KL – meget skeptisk over for, at man skulle kunne spare 20 milliarder kroner om året på konkurrenceudsættelse, men han medgiver, at der er stort potentiale for, at udlicitering kan spare kommunerne mange penge – også uden at servicen bliver tilsvarende forringet.

»Nogle gange er der misforståelser og myter i kommunerne, hvor det kunne gavne at tænke lidt anderledes. Hvor nemt det er at udlicitere opgaver er forskelligt fra serviceområde til serviceområde, men der er ingen tvivl om, at der er besparelsespotentiale på adskillige milliarder,« siger Per Nicolaj Bukh.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen estimerer, at offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse, beløber sig til 390 milliarder kroner. Kun cirka 100 milliarder kroner er konkurrenceudsat i dag, så der er opgaver for 290 milliarder, som potentielt kan sættes i konkurrence. Den største andel af udbudsegnede opgaver er placeret hos kommunerne med 223 milliarder kroner.

Der har den seneste tid været kritik fra blandt andre SF og Enhedslisten i forhold til, at private børnehaver skaber overskud, idet partierne mener, det vil føre til dårligere vilkår, især for de ansatte.

Cepos foreslår, at man indskriver i kontrakten mellem kommune og privat leverandør, at man deler et eventuelt overskud. På den måde skaber man et incitament for det offentlige til at gå i samarbejde med private virksomheder om at skabe overskud – uden at det forringer produktet, mener Cepos.

At private skal skabe overskud fører ikke i sig selv til en dårligere velfærdsydelse, mener Per Nicolaj Bukh. Det kan endda gøre, at ydelsen bliver endnu bedre, hvis kommunerne sætter kloge krav til aktører. Han mener, det handler om, hvorvidt man kan reducere omkostninger og øge kvaliteten, så modstanden mod, at virksomhederne får overskud, er mere ideologisk end reel.

»Det er et eksempel på en holdningsmæssig barriere, som jeg egentlig ikke synes er så reel. Private virksomheder, der leverer noget, gør det jo for at tjene penge. Men det udelukker ikke, at man kan levere en god vare.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.