Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommissions-formand: Landbrugspakke går imod vores anbefalinger

Natur- og Landbrugskommissionens formand kritiserer landbrugspakken, som har skabt krise i blå blok.

Eva Kjer Hansen har flere gange refereret til, at Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede Landbrugspakken, men det er misvisende, siger formanden.
Eva Kjer Hansen har flere gange refereret til, at Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede Landbrugspakken, men det er misvisende, siger formanden.

Formanden for Natur- og Landbrugskommissionen siger nu fra over for regeringens omstridte landbrugspakke ifølge netavisen Altinget.

Det er ikke rimeligt, at pakken begrundes med henvisning til anbefalingerne fra kommissionen, lyder kritikken fra formand Jørn Jespersen.

- Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede utvetydigt, at man ikke afskaffede gældende regulering, før den nye regulering var på plads, siger han til Altinget.

Han henviser til, at landbrugspakken giver landmændene lov til at gøde mere i flere år, inden den nye målrettede regulering af landbruget er på plads.

Natur- og Landbrugskommissionen blev nedsat for at finde løsninger, der både kan gavne landbruget og naturen. En af kommissionens mest centrale anbefalinger var at indføre en ny og målrettet miljøregulering af landbruget.

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har flere gange under behandlingen af landbrugspakken koblet forslaget til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, fordi man med pakken indfører målrettet regulering fra 2018.

Men Jørn Jespersen pointerer, at den nye regulering endnu ikke er plads.

- Det er på nuværende tidspunkt ganske usikkert, hvordan den målrettede regulering kommer til at virke, fordi den langt fra er på plads, siger han til Altinget.

Jørn Jespersen peger også på, at de miljøkompenserende tiltag i landbrugspakken er yderst usikre både miljøfagligt, juridisk og politisk. Og så peger han på, at Natur- og Landbrugskommissionen havde det ufravigelige mål, at EU's målsætninger på vandmiljøområdet skulle opfyldes.

Enhedslisten kritiserer ifølge Altinget også Eva Kjer Hansen for at koble landbrugspakken til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Eva Kjer Hansen risikerer at ryge som minister, da oppositionen og De Konservative ikke har tillid til hende efter forløbet om landbrugspakken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.