Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommission: Politikere skal af med skattefrit tillæg - og have mere i løn

Et skattefrit tillæg på 60.000 kroner årligt skal sløjfes, politikere skal have mere normale pensionsvilkår, men de skal også have en bedre og mere tidssvarende løn end i dag. Den samlede løn til landets 320 fuldtidspolitikere står til at blive 1 mio. kr. mindre.

Vederlagskommissionens Michael Christiansen præsenterer kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. Det gør den i Eigtveds Pakhus mandag den 18. januar 2016.
Vederlagskommissionens Michael Christiansen præsenterer kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. Det gør den i Eigtveds Pakhus mandag den 18. januar 2016.

Omkring 200 fuldtidspolitikere får i dag et såkaldt omkostningstillæg på godt 60.000 skattefri kroner, der dækker udgifter som computere, rejser, repræsentation, frimærker osv - men det skal væk.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra Vederlagskommissionen, der mandag formiddag præsenterede sit samlede udspil til nye regler for aflønning af landets 320 fuldtidspolitikere - altså både folketingsmedlemmer, ministre og borgmestre.

»Den skattemæssig værdi af det her tillæg ville være 137.000, hvis der var tale om almindelig løn, og der er ikke længere nogen begrundelse for dette tillæg efter vores opfattelse,« lød det fra kommissionens formand Michael Christiansen.

Samlet set foreslår kommissionen at skrue på flere elementer, der i dag udgør aflønningen af de fuldtidsbeskæftigede folkevalgte. For mens der er behov for at lade politikernes løn stige, skal politikerne eksempelvis have pension på almindelige vilkår, og der skal ændres på deres eftervederlag og efterløn - som også har været genstand for hed debat.

Statsministeren skal ned i løn, overborgmesteren op

Bliver samtlige anbefalinger fra Vederlagskommissionen ført ud i livet, vil det samlet set betyde færre penge til politikerne. For i så fald vil den samlede lønsum udgøre 394 mio. kroner årligt mod i dag 395 mio. kroner årligt. Det er imidlertid meget forskelligt, om de enkelte politikere samlet set vil stige eller falde i løn.

Således vil Danmarks statsminister samlet set stå til at gå 31.000 kroner ned om året i indtjening - og her tælles pension også med - mens Københavns overborgmester eksempelvis vil få 111.000 kroner mere i lønningsposen om året, også inklusiv pension.

Politikere skal lønnes som offentligt ansatte

At der er behov for at lade politikernes »grundløn« stige, skyldes flere ting, forklarede Vederlagskommissionens formand Michael Christiansen under mandagens præsentation. For det første er lønningerne slet ikke blevet reguleret længe - og de har ikke fulgt den almindelige udvikling.

»Arbejdsmarkedets kræfter fungerer ikke på dette område, for her har vi ikke den normale proces mellem arbejdsgiver og arbejdstager, fordi politikere i så fald ville være nødsaget til at føre lønforhandlinger med sig selv, og det i fuld offentlighed.«

For det andet er der i dag en for stor forskel på den aflønning, der sker af toppen af embedsværket, og deres politiske »chefer«:

»I dag får kommunaldirektørerne dobbelt så meget i løn som deres borgmester. Der er sket en betydelig forringelse af borgmestrenes og politikernes relative position i forhold til embedsstanden,« lød det fra Michael Christiansen.

Han henviste også til, at kommissionen har fået udarbejdet en analyse af, hvad fuldtidspolitikere i dag bruger deres tid på. Den viser, at arbejdstiden for de fleste politikere bliver opgjort til at være mellem 60 og 70 timer om ugen - og derfor kan det at være fuldtidspolitiker beskrives som at arbejde »dobbelttid«, lød det.

Men selvom politikere derfor kan siges at arbejde ligeså meget som topchefer i det private, skal deres lønninger ikke være sammenlignelige, fastslog Michael Christiansen:

»En politiker er ikke privat ansat. En politiker er offentligt ansat. Så derfor må lønsammenligningen ske med offentlige topchefer. Det er ikke okay at sige, at statsministeren skal have det samme i løn som Lars Rebien (adm. direktør i Novo Nordisk, red.), men man kunne godt anføre, at statsministeren skulle have det samme i løn som sin departementschef.«

Anbefalinger skal drøftes

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler i en pressemeddelelse, at regeringen nu vil diskutere anbefalingerne fra kommissionen med Folketingets partier:

»Jeg vil gerne takke Vederlagskommissionen for det store arbejde, de har udført med udarbejdelsen af denne omfattende og grundige rapport om politikeres vederlag. Anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne,« udtaler han.

Anbefalingerne skal også drøftes i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, oplyser Folketingets formand Pia Kjærsgaard, også i en pressemeddelelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.