Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommission laver en Carl Holst-gardering

Skattekroner skal ikke længere bruges på dobbeltløn til politikere, der skifter fra den ene politiske post til den anden og samtidig hæver eftervederlag. Kommissionsformand brugte Holst-sag som eksempel uden at nævne eksministerens navn.

Michael Christiansen, formand for Vederlagskommissionen, og Venstre-manden Carl Holst.
Michael Christiansen, formand for Vederlagskommissionen, og Venstre-manden Carl Holst.

Politikeres dobbeltløn på skatteydernes regning er indbegrebet af en dårlig sag, som er svær at forklare overfor borgerne.

For uanset hvordan man prøver, giver det ingen mening. Og det gør det heller ikke for den såkaldte vederlagskommission, der i dag barslede med længe ventede konklusioner.

Hvor politikere hidtil har kunnet skifte fra ét politisk job til et andet politisk embede og samtidig modtage eftervederlag fra det første job uden modregning, skal der fremover være ens regler og langt større gennemsigtighed.

Vederlagskommissionens udspil på denne del af politikernes lønpakke har karakter af en regulær oprydning i eftervederlagene, der ganske vist har været lukrative, men som ikke på nogen måde kan retfærdiggøres - selv om de til punkt og prikke er blevet udnyttet efter alle gældende regler.

Står det til Vederlagskommissionen skal det være slut med, at eksempelvis en regionsrådsformand kan få aftrædelsesløn fra regionen oven i eksempelvis en ministerløn. Og reglerne skal gælde uanset hvilken vej, en politiker bevæger sig i det politiske system.

Hvis man skifter fra det ene politiske hverv til det andet, skal der ske en modregning, sagde Michael Christiansen, formand for Vederlagskommissionen, da han præsenterede forslaget.

»Det betyder, at der fremover ikke kan opstå en situation, hvor en regionsrådsformand bliver folketingspolitiker eller minister og tager sin efterløn med sig. Der skal være fuld modregning for politiske job hele vejen igennem,« sagde han.

Dermed gav formanden et eksempel, der præcist svarer til den lønsituation, Venstre-manden Carl Holst kom i efter sit frivillige exit som regionsrådsformand i Region Syddanmark  til fordel for jobbet som forsvarsminister.

I Vederlagskommissionens rapport opridses fem bærende elementer i en ny ordning for eftervederlag:

- Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan højest modtage eftervederlag svarende til et års vederlag. Ministre kan højest modtage eftervederlag svarende til to års vederlag.

- Der ydes som minimum eftervederlag svarende til seks måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optjenes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv inden for en fireårig periode.

- Der ydes som det klare udgangspunkt ikke eftervederlag, hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode.

- Eftervederlag nedsættes med vederlag for et andet politisk fuldtidshverv.

- Der sker ikke herudover modregning i eftervederlag af anden indkomst. For ministre modregnes dog indtægter fra andre offentlige hverv i eftervederlag, der ydes efter et år.

Kommissionen anbefaler, at modtagelse af eftervederlag gøres pligtmæssigt for alle de politiske hverv. Desuden foreslår kommissionen, at ordningen indføres for nyvalgte politikere. For folketingsmedlemmer og ministre, der allerede har optjent ret til eftervederlag efter de nuværende regler, og som genvælges, foreslås en overgangsordning med valgfrihed mellem den nuværende og den foreslåede ordning.

Eftervederlagene skal ifølge kommissionen kun modregnes, hvis en politiker går fra ét politisk embede til et andet. Hvis man dropper livet som politiker til fordel for et job uden for den politiske verden, bør der ikke modregnes.

»Kommunerne og regionerne har i dag 12 måneders efterløn og ingen modregning. Det, synes vi, er en rigtig, rigtig god regel,« siger Michael Christiansen og tilføjer:

»Den har alle borgmestre og alle regionsrådsformænd, og den synes vi også, at alle folketingspolitikere skal have.«

Dog kunne kommissionen ikke opnå enighed på dette punkt. Et mindretal bestående af kommissionsmedlemmet Jes Lunde foreslår, at der er fuld modregning af anden indkomst i eftervederlagsperioden.

I dag er reglerne sådan, at et medlem af Folketinget kan kan få eftervederlag imellem et og to år, afhængigt af hvor længe de har siddet i Folketinget.  Eftervederlaget gives, hvis medlemmet forlader Folketinget på grund af valg eller sygdom.

Eventuelle lønindtægter og pension modregnes fra dag ét. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 135.534 kr. i det første år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.