Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentatorer: Thorning booster sit image med Afrika-besøg

Statsminister Helle Thorning-Schmidts besøg i ebolaramte Sierra Leone vidner om en statsminister, der er gået i valgkampsmode, mener politisk kommentator og redaktør.

Med sit besøg i det ebolaramte Sierra Leone i Afrika vil statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) markere sig som en statsleder, der kan begå sig på den internationale scene.

Det vurderer politisk redaktør på Radio24syv Jesper Termansen, som ikke er i tvivl om, at statsministeren er gået i valgkamp.

»Hun indskriver sig i rækken af politikere, som er i valgkampsmode, og så er det en yndet sport at finde nogle spektakulære, hjemlige begivenheder, som sender et signal til vælgerne, og nogle udenlandske begivenheder, hvor man kan ses i en mere eller mindre orkestreret sammenhæng, som man gerne vil se sig selv i,« siger han og refererer blandt andet til statsministerens besøg i Bilka i Ishøj, som fandt sted for to uger siden.

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, har Thornings besøg i Sierra Leone to formål. På den ene side er det en vigtig støtteerklæring over for de danskere, som udfører behandlingsarbejde mod den dødelige ebolavirus, mens kommentatoren på den anden side - ligesom Jesper Termansen - også ser besøget i lyset af, at statsministeren står over for en valgkamp, som rykker tættere og tættere på.

»Statsministeren er i gang med at booste sit image. Hun vil selvfølgelig gerne ses i situationer, hvor hun kommer til at stå positivt. Hun er i gang med en stor annoncekampagne, hvor hun også er fotograferet sammen med små babyer og hjemløse, så der ligger selvfølgelig også en tanke bag besøget. Og jeg tror, at der er en rådgiver, som tænker i valgkamp og stemmer,« siger Thomas Larsen.

Han henviser til Socialdemokraternes kampagne »Det Danmark du kender,« der blev lanceret kort efter nytår.

Jepser Termansen understreger, at det er en del af pligten ved at være statsminister, at man somme tider skal rejse ud og vise flaget rundt omkring i verden, hvor danske interesser på en eller anden måde er i spil. Men når det er sagt, vil det ifølge redaktøren være fuldstændigt naivt at tro, at besøget ikke er tænkt i forhold til, hvordan det gavner statsministerens image.

»Nu har vi gennem mange måneder med stigende intensitet set statsministeren besøge virksomheder, børnehaver, Bilka og nu Sierra Leone. Hun er enormt god til at være ude og blive set på TV. Socialdemokraterne spiller på at køre hende frem som det Danmark, du kender. Det er hende, der kan begå sig, mens Lars Løkke Rasmussen (V) lider et troværdighedsproblem i forhold til danskerne,« siger Jesper Termansen.

Statsministeren skal i Sierra Leone besøge byen Port Loko, hvor i alt 19 danske læger, sygeplejerske og bioanalytikere siden december 2014 har behandlet ebolasmittede på et behandlingscenter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.