Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentatorer: Illoyale embedsmænd prøver at fælde Lunde

Lækket lydfil med Esben Lunde Larsen er tegn på en intern kamp mellem minister og embedsværk, lyder analysen.

Arkivfoto: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er med læk af lydfil blevet udsat for et mordforsøg fra illoyalt embedsværk, siger kommentator Hans Engell.
Arkivfoto: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er med læk af lydfil blevet udsat for et mordforsøg fra illoyalt embedsværk, siger kommentator Hans Engell.

Det er ualmindeligt dumt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at han på et møde i Miljøstyrelsen har kaldt det en sygdom i samfundet, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord.

Men det er endnu mere bekymrende, at Lundes eget embedsværk ikke er loyalt, men i stedet har lækket en lydoptagelse fra mødet til Politiken.

Sådan lyder vurderingen fra to politiske kommentatorer. En af dem er politisk analytiker på TV2 Thomas Funding:

»Esben Lunde Larsen sætter ret kluntet ord på noget, som rigtig mange politikere mener; at aktindsigter trækker for mange ressourcer ud af forvaltningerne og på den måde tager fokus væk fra det, som de synes, er vigtigt, nemlig lovgivningen,« siger han til TV2.

Men sagen vil ikke få konsekvenser for Lunde, lyder vurderingen. Ministeren bør derimod bekymre sig om embedsværkets illoyalitet.

»Det er helt tydeligt, at der er folk, som af flere omgange - med først Eva Kjer Hansen og nu Esben Lunde - bevidst går efter at undergrave deres egen minister og modarbejde den politiske linje, som regeringen har på området,« siger Thomas Funding til TV2.

Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte forlade ministerposten efter sagen om landbrugspakken.

Esben Lunde har været udsat for »et åbenlyst attentatforsøg fra sine egne medarbejdere«, skriver politisk kommentator Hans Engell hos Ekstra Bladet:

»Målet synes helt tydeligt: På et tidspunkt, hvor Esben Lunde er på hælene på grund af blandt andet kvotekonge-sagen, skal han have det sidste dødsstød af sine egne embedsmænd.«

Lunde fik 6. april en næse af Folketinget for manglende oplysninger i sagen om kvotekonger i fiskeriet.

Men selv om ministeren altså ikke har decideret medvind i Folketinget for tiden, skal han ifølge Hans Engell ikke frygte konsekvenser fra den front:

»Hvis der er noget, samtlige politikere på Christiansborg hader endnu mere end deres politiske modstandere, så er det illoyale, politiserende embedsmænd,« skriver Engell hos Ekstra Bladet.

Esben Lunde Larsen forklarer onsdag i et skriftligt svar til Politiken, at han forløb sig med udtalelserne på mødet i november.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.