Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentator: Thulesen Dahls bloktanker er et luftkastel

Det er urealistisk at tro, at V og S skulle støtte hinanden i en eventuel regering, mener Hans Engell.

Det er tid til at gøre op med blokpolitikken. Fløjpartierne skal have mindre indflydelse, og de store partier skal kunne samarbejde hen over midten, lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Det er tid til at gøre op med blokpolitikken. Fløjpartierne skal have mindre indflydelse, og de store partier skal kunne samarbejde hen over midten, lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Det er tid til at gøre op med blokpolitikken. Fløjpartierne skal have mindre indflydelse, og de store partier skal kunne samarbejde hen over midten.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i Jyllands-Posten lørdag.

Men tanken om at sprænge de politiske blokke i stykker er et luftkastel.

Det mener politisk kommentator Hans Engell.

»Blokpolitikken er tydelig omkring folketingsvalgene, når der skal peges på en statsminister, og omkring finansloven og det skattepolitiske område.«

»Men blokpolitikken er stort set ophævet på alle andre tidspunkter.«

»Det samarbejde, som Thulesen Dahl gerne vil have mellem Venstre, Socialdemokratiet og DF, eksisterer allerede på visse områder,« siger Engell.

Ud over at blæse til angreb mod de politiske blokke, lægger Kristian Thulesen Dahl også op til, at Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i fremtiden skal støtte hinandens regeringer.

Et scenarie kunne ifølge Thulesen Dahl være, at Socialdemokratiet danner støtteparti til en V-DF-regering, eller at Venstre og DF støttede en socialdemokratisk mindretalsregering.

Men det anser Hans Engell for at være en urealistisk situation.

»Kommer der en blå regering efter næste valg, så vil jeg godt love, at Socialdemokratiet vil lægge sig i benhård opposition.«

»Jeg tror heller ikke, vi skal regne med andet, end at Venstre vil gøre det samme, hvis Socialdemokratiet ender med at danne regering,« siger Engell.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.