Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentator: LA har begået disse tre fejl som regeringsparti

At juble for tidligt, at undervurdere DF og at komme med tomme trusler har skadet LA, mener Børsens Helle Ib.

I slutningen af 2016 trådte Liberal Alliance ind i regeringen, som også udgøres af Venstre og De Konservative. LA's partileder, Anders Samuelsen, blev i den forbindelse udnævnt som udenrigsminister. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
I slutningen af 2016 trådte Liberal Alliance ind i regeringen, som også udgøres af Venstre og De Konservative. LA's partileder, Anders Samuelsen, blev i den forbindelse udnævnt som udenrigsminister. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

København. Liberal Alliance har begået fejl som regeringsparti, og det er især på tre områder, at det er gået galt.

Det mener Helle Ib, Børsens politiske kommentator, forud for LA's landsmøde lørdag i København. Her kan partiet fejre sit 10-års jubilæum.

- Den første fejl er at tage gevinster hjem i al offentlighed, før man er sikre på dem.

- Den anden fejl er at tro, at DF kan presses til noget, som DF umiddelbart ikke ønsker, når DF selv er under pres.

- Historien har vist, at når DF er presset, så står partiet endnu mere fast på sin modstand.

- Og den tredje fejl er at komme med trusler, som man ikke fører ud i livet. Anders Samuelsens (udenrigsminister og partileder, red.) klippekort for tomme trusler, som han alligevel ikke fører ud i livet, er nok brugt op for de næste fem-ti år, siger Helle Ib.

Hun henviser til det kaotiske forløb i december sidste år.

Her truede LA som regeringsparti ganske opsigtsvækkende med ikke at stemme for finansloven, medmindre der forinden var aftalt historisk store skattelettelser.

De store skattelettelser havde blandt andre Samuelsen ellers pralet om som værende en kendsgerning.

Kort før den endelige afstemning opgav LA sin trussel. Og det hele endte med en lille skatteaftale.

Det medførte en del kritik internt i partiet. Samuelsen gav efterfølgende en undskyldning af de helt store og tog selv skylden for balladen.

Men selv om LA har begået fejl, så er alt ikke skidt ved at sidde i regering, mener Helle Ib.

- Man tilhører en anden liga som parti, når man påtager sig regeringsansvar frem for den mere frie position, når man ikke er i regering.

- Det skal ikke undervurderes, selv om der sikkert er mange problemer, som LA havde været foruden, siger Helle Ib.

Hun mener også, at alliancen mellem DF - regeringens støtteparti - og Socialdemokratiet betyder, at tilværelsen for LA som regeringsparti er besværlig.

DF er bange for at tabe stemmer til S på velfærds- og skattedagsordenen. Derfor er det svært at få DF med på ting, som kunne glæde LA, vurderer Helle Ib.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.