Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavns Rådhus ansætter ny jurachef efter Anna Mee-sagen

Der er behov for at styrke den juridiske ledelse på rådhuset, siger direktør for økonomiforvaltningen.

Overborgmester Frank Jensen (S) glæder sig over, at Borgerrepræsentationens sekretariat nu bliver styrket.
Overborgmester Frank Jensen (S) glæder sig over, at Borgerrepræsentationens sekretariat nu bliver styrket.

Københavns Kommune har besluttet, at der skal ansættes en ny juridisk kontorchef i Borgerrepræsentationens sekretariat.

»På baggrund af sagen om lokaleudlån på rådhuset er det min vurdering, at der er behov for at styrke den juridiske ledelse i BR-sekretariatet,« udtaler administrerende direktør for Økonomiforvaltningen Peter Stensgaard Mørch i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at forstærke sekretariatet er truffet, efter at det er kommet frem, at en række politikere i strid med reglerne har lånt festlokaler på rådhuset gratis til blandt andet receptioner.

Blandt andre Anna Mee Allerslev (R) og Venstres spidskandidat ved kommunal- og regionsvalget, Cecilia Lonning-Skovgaard, havde lånt lokalerne.

Borgerrepræsentationens sekretariat har ansvaret for at betjene medlemmer fra alle partier. Det skal vejlede i og håndhæve de regler, der gælder for politikerne.

Økonomiforvaltningen har i en redegørelse til Ankestyrelsen konkluderet, at det var i strid med reglerne at udlåne lokaler til medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Anne Mee Allerslev endte med at træde tilbage som beskæftigelses- og integrationsborgmester og spidskandidat for De Radikale.

Hun valgte at betale de 65.000 kroner for leje af lokalerne, hvilket Cecilia Lonning-Skovgaard også gjorde for nogle uger siden.

Overborgmester Frank Jensen (S) glæder sig over, at Borgerrepræsentationens sekretariat nu bliver styrket.

»Jeg er tilfreds med, at den juridiske ledelse i BR-sekretariatet styrkes. Det har der vist sig et behov for, så vi undgår fejl i fremtiden,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Den nye chefstilling ventes slået op i begyndelsen af december med tiltrædelse snarest muligt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.