Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavns Kommune vil udelukke skattelyfirmaer

Erhvervsorganisation ser kritisk på forslag fra Københavns Kommune om at "skattemærke" virksomheder.

København. Københavns Kommune vil gøre det sværere for selskaber med forbindelser til skattely at vinde udbud fra kommunen.

Det skriver Berlingske Business.

Et flertal i Borgerrepræsentationen stiller efter påske forslag om at indføre et certificeringsmærke på skatteområdet, på samme måde som det kendes med Svanemærket for miljøet.

- Dybest set handler det om, at det virker hyklerisk, at man betaler skat til kommunen, og så investerer vi i firmaer eller foretager køb hos firmaer, som bevidst laver skatteunddragelse, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) til Berlingske.

Med et årligt budget på 50 milliarder kroner er Københavns Kommune en attraktiv kunde for mange firmaer.

Kommunen har dog mulighed for at sortere firmaer fra, som inden for de seneste to år er dømt for skatteunddragelse.

Samme mulighed gælder ikke for firmaer, som i årevis ikke har betalt skat.

- Det er virksomheder i denne gråzone, som vi gerne vil gøre noget ved, oplyser Ninna Thomsen.

Men juraen kan komme i vejen. Advokatselskabet Horten har tidligere slået fast, at kommunen kun kan udelukke virksomheder, der er dømt for at have overtrådt skattelovene.

Aggressiv skattetænkning inden for lovens rammer er ikke nok til at diskvalificere et firma.

Albertslund Kommune har dog muligvis fundet en vej rundt om den forhindring.

Kommunens jurister vurderer, at den nye udbudslov giver mulighed for at stille konkrete krav til virksomheder, om at de skal have en certificering i form af et skattemærke.

Hos Dansk Erhverv giver chefkonsulent Louise Høgh ikke meget for forslaget.

- Hvis virksomheder overholder dansk skattelovgivning, er det svært at se, hvorfor man skal stille yderligere krav til dem, siger hun til Berlingske Business.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.