Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København vil sende socialrådgivere på muslimske skoler

Integrationsborgmester Anne Mee Allerslev vil have lov til at pålægge friskoler at tilknytte socialrådgivere.

Integrationsborgmester Anne Mee Allerslev vil have lov til at pålægge friskoler at tilknytte socialrådgivere.
Integrationsborgmester Anne Mee Allerslev vil have lov til at pålægge friskoler at tilknytte socialrådgivere.

Står det til et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, skal det nu være slut med de mange kedelige historier om social kontrol og manglende underretninger på muslimske friskoler.

Det skriver Politiken onsdag.

Løsningen er et lille korps af skolesocialrådgivere, der kan tage ud på de mest udsatte skoler. Her skal de hjælpe lærerne med at skabe øget elevtrivsel.

Siden 2015 har det i København været muligt for de kommunale folkeskoler at få tilknyttet en skolesocialrådgiver. Det er denne ordning, som et politisk flertal i kommunen nu vil rulle ud til også at gælde privat- og friskoler.

»Vi kan se, at der på de muslimske friskoler er en stor underrepræsentation af indberetninger om børn, der ikke trives,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anne Mee Allerslev (R) til Politiken.

»Men vi ved, at disse skolers sociale sammensætning er den samme som i nogle af de folkeskoler, der får megen hjælp fra kommunens side, så vi er bange for, at der på friskolerne er nogle elever, der lige nu ikke får den hjælp, de har brug for,« tilføjer hun.

For at være sikker på, at ordningen bliver en succes, har hun netop sendt et brev til de to ansvarlige ministre på området, socialminister Mai Mercado (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

I brevet beder hun dem om at indrette lovgivningen, så »kommunerne kan pålægge de mest belastede fri- og privatskoler at have en skolesocialrådgiver«.

Men det ønske afviser undervisningsminister Merete Riisager (V).

»Jeg har ingen planer om at ændre friskoleloven i den retning, som borgmesteren foreslår. Hvis der er skoler, der ikke lever op til deres ansvar, har vi et velfungerende tilsyn,« svarer hun blandt andet i et skriftligt svar til Politiken.

Hun mener ikke, at problemer på visse muslimske friskoler skal bruges som undskyldning for at underlægge alle friskoler nye kommunale tilsyn.

»Det kan ingen være tjent med,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.