Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Køb af kampfly kan efterlade staten med milliardstor ekstraregning

Den stigende dollarkurs kan gøre statens køb af kampfly milliarder dyrere end forventet.

Det er ikke uden risiko, når man som nation indleder en årelang proces for at finde frem til de kampfly, der i fremtiden skal repræsentere Danmark ved verdens brændpunkter.

Det må danske politikere erkende, efter den omskiftelige , men aktuelt stigende dollarkurs, risikerer at gøre indkøbene af nye kampfly milliarder dyrere, end man hidtil har antaget, skriver Jyllands-Posten torsdag.

I øjeblikket sidder et til lejligheden nedsat kampflykontor i Forsvarsministeriet og vurderer, hvilke kampfly man vil anbefale Folketingets partier at investere i som erstatning for de nuværende F-16-fly. Aktuelt er der tre kandidater tilbage, heriblandt det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (JSF), som branchefolk og eksperter på forhånd har udråbt som favorit til at vinde anbefalingen fra kontoret.

Og skulle det ende med at blive de fly, som Folketinget beslutter sig for at investere i, så vil prisen være blevet flere milliarder dyrere, end man indledningsvist satsede på. Jyllands-Posten henviser til Norge, hvor man netop har gennemført køb af de amerikanske JSF-kampfly. Norge startede processen med at købe flyene i 2008, og siden da er dollarkursen steget med 20 procent, og det efterlader nordmændene med en ekstraudgift på 14 milliarder norske kroner, skriver Jyllands-Posten.

En lignende hovedpine kan de danske politikere ligeledes ende med, siger professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov til Jyllands-Posten.

»Euroen – og dermed kronen <saxo:ch value="226 128 147"/> er blevet svækket markant i forhold til dollaren, siden Danmark først begyndte at se på nye kampfly og så op til i dag. Og det betyder alt andet lige, at flyene vil koste langt mere, end man kunne have tænkt sig til for bare nogle år siden.«

Flere forsvarsordførere erkender over for Jyllands-Posten, at regningen givetvis vil blive større, end man først regnede med. Hos Enhedslisten, der er imod indkøbet af kampfly, kræver forsvarsordfører Nikolaj Villumsen nu en redegørelse fra forsvarsministeren for at få svar på, om valutarisikoen har været indkalkuleret i de hidtidige prisoverslag.

Det ventes, at Folketinget inden for få måneder skal tage endelig stilling til indkøbet af kampfly. Hidtil har forventningen været, at man ville erhverve omkring 20-30 kampfly, og fra politisk hold har man budgetteret med, at et kampfly ville have en stykpris på i omegnen af en 1 milliard danske kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.