Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klik på kortet: Fører din kommune rød eller blå politik? To forskere giver et overraskende svar

Forud for kommunalvalget har to forskere sat sig for at måle, hvor økonomisk venstre- eller højreorienteret politik der føres i alle Danmarks kommuner. Forskernes målebånd afslører, at ikke alle kommunerne nødvendigvis er røde og blå, selvom borgmesteren eller byrådsflertallet er det.

Frederiksberg Kommune er ifølge et nyt forskningsnotat fra Københavns Universitet den kommune i Danmark, der fører den tredje mest højreorienterede økonomiske politik. Her ses primært borgerlige valgplakater foran Frederiksbergs rådhus.
Frederiksberg Kommune er ifølge et nyt forskningsnotat fra Københavns Universitet den kommune i Danmark, der fører den tredje mest højreorienterede økonomiske politik. Her ses primært borgerlige valgplakater foran Frederiksbergs rådhus.

Der er lidt americana over et dansk kommunalvalg.

Jovist, på mange måder er det noget helt andet, men når valghandlingen er overstået, vil danmarkskortet blive illustreret som et puslespil af røde og blå kommuner lidt på samme måde, som når USA efter et præsidentvalg deles op i »red states« og »blue states«. Farverne afhænger af, om borgmesterkæderne i de enkelte kommuner ender på borgerlige eller venstreorienterede skuldre. Men ét er borgmesterens partifarve og byrådets sammensætning, noget andet er den førte politik.

Og nu har valgforsker Martin Vinæs Larsen og ph.d-stipendiat Benjamin Carl Egerod fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet sat sig for at finde Danmarks mest røde og blå kommuner målt på netop den førte, økonomiske politik. Metoden er kendt fra USA, hvor den bruges til at sammenligne politikken i forskellige delstater, og resultatet er et forskningsnotat, som bliver udgivet af Københavns Universitets Center for Valg og Partier.

Opgørelsen gemmer på et par overraskelser, for flere af Danmarks økonomisk mest højreorienterede kommuner er ledet af røde politikere, mens nogle af de mest venstresnoede kommuner har blå borgmestre i spidsen. De mulige årsager vender vi tilbage til, men først resultaterne, som kan ses på kortet nedenfor.

Sådan skal kortet læses

En kommune med et positivt tal fører mere højreorienteret økonomisk politik end gennemsnittet af kommunerne, mens en kommune med et negativt tal fører mere venstreorienteret politik end gennemsnittet af kommunerne. Jo mere tallet afviger fra 0, jo mere afviger kommunens politik fra gennemsnittet.

Gentofte, Rudersdal, Frederiksberg og Hørsholm er de økonomisk mest højreorienterede - eller blå - kommuner i opgørelsen. Langeland, Lolland, Odsherred og Brønderslev Kommuner er derimod de økonomisk mest venstreorienterede - eller røde - kommuner.

De fire mest blå kommuner har alle en konservativ eller venstremand som borgmester. De fire mest røde kommuner deles derimod ligeligt mellem socialdemokrater og venstremænd. Og der er andre overraskelser. I opgørelsen ender den røde højborg Københavns Kommune blandt de 15 mest højreorienterede kommuner, og Herlev Kommune, der med Martin Vinæs Larsens ord er »totalt socialdemokratisk«, er i den blå top-10.

Hvordan kan det hænge sammen?

Martin Vinæs Larsen og Benjamin Carl Egerod har målt kommunerne på 18 politikområder, som byrådspolitikerne har direkte indflydelse på. Heriblandt procentsatsen for kommuneskatten og graden af privat udlicitering, størrelsen på skoleklasser og andelen af almene boliger - alt sammen politiske termostater, som byrådspolitikerne kan skrue op og ned på.

Nogle politikområder vægtes højere end andre i udregningen. Udliciterer en kommune for eksempel store dele af ældreplejen til private firmaer, vægter det mere, end om kommuneskatten er høj eller lav, eller kommunen bruger flere eller færre penge på ældre. For sidstnævnte kan ifølge Martin Vinæs Larsen skyldes andre faktorer end politik, som hvis kommunen har flere udsatte eller ældre borgere end andre kommuner. Det kan for eksempel være tilfældet i flere Venstre-kommuner uden for de store byer.

Men tallene har Martin Vinæs Larsen og Benjamin Carl Egerod smidt ind i en statistisk model, som de har brugt til at udregne resultatet for hver kommune, og »når man ser på tværs af de her indikatorer, tegner der sig en tendens«, siger Martin Vinæs Larsen.

»Det er svært som en udkantskommune at føre meget højreorienteret politik, for du vil typisk have nogle mere udsatte borgere, som kræver, at du bliver nødt til at have en højere skat og ret høje offentlige udgifter. I den anden ende er det lidt sværere at se, hvorfor kommuner som Herlev og København i virkeligheden har mulighed for at føre mere venstreorienteret politik, men ikke gør det,« tilføjer han.

Er det ikke et udslag af rigdom og befolkningssammensætning, der gør, at Københavns Kommune kan have lav kommuneskat og se ret højreorienteret ud, snarere end at kommunen reelt er højreorienteret?

»Altså, de har mulighed for at bruge flere penge, hvis de vil det, og de kunne for eksempel ansøge om at få kommuneskatten sat op hos Indenrigsministeriet. Men det vælger de ikke at gøre. De har en langt lavere skatteprocent og højere konkurrenceudsættelse end andre kommuner. De har altså truffet nogle valg, som de ikke behøver, men som gør, at de er mere højreorienterede. Dermed er det jo et politisk valg. De kunne godt sige, at de ville bruge flere penge per elev, eller at flere opgaver blev udført på offentlige hænder. Så det er altså ikke bare strukturer,« siger Martin Vinæs Larsen.

Stor forskel mellem beslægtede kommuner

Han eksemplificerer med, at Albertslund Kommune er blandt de mest venstreorienterede kommuner i opgørelsen, samtidig med at Herlev er blandt de mest højreorienterede. Begge kommuner er socialdemokratiske bastioner på den københavnske vestegn, men i Herlev er grundskylden og kommuneskatten markant lavere, udgifterne per folkeskoleelev og borger mindre og udliciteringen af kommunale opgaver højere end i Albertslund.

»Herlev og Albertslund er to kommuner, som strukturelt set ligner hinanden rimelig meget. Albertslund har lidt flere udsatte borgere, men det er ikke meget. Alligevel har de bare en helt anden offentlig politik,« siger Martin Vinæs Larsen.

Han kalder forskellen mærkværdig, men bemærker, at »det kan også være, at en socialdemokrat i Herlev bare er mere højreorienteret end en socialdemokrat i Albertslund«.

En anden forskel findes i det midtjyske. Nabokommunerne Herning og Viborg har begge borgerlige borgmestre og nogenlunde samme størrelse. Men Herning ender i opgørelsen blandt de mere højreorienterede kommuner, Viborg blandt de lettere venstreorienterede. Viborg har nemlig højere grundskyld og lidt højere indkomstskat, køber mindre fra private leverandører og bruger flere penge per borger i offentlige udgifter end Herning. Ifølge Martin Vinæs Larsen kan det måske skyldes, at Viborg Kommune i 2007-09 havde en socialdemokratisk borgmester, mens Herning længe har været Venstre-kommune.

Kun ministeries tal er med

De to forskere har dog også fravalgt en række faktorer, der kunne have trukket kommunerne i den ene eller anden retning. Gentofte Kommune, den mest blå kommune i opgørelsen, blev i september i en opgørelse for fagforbundet 3F kåret til at være en af landets bedste kommuner til at bekæmpe social dumping. Og Esbjerg og Vesthimmerland Kommuner, der begge har en borgerlig borgmester, men er røde i forskernes opgørelse, er af både Dansk Industri og Dansk Byggeri kåret som langt mere erhvervsvenlige end København.

Martin Vinæs Larsen, hvorfor har I valgt de her 18 områder?

»Fordi vi gerne ville have en liste, der var så objektiv som mulig. Derfor valgte vi Indenrigsministeriets nøgletal. Det er kommunerne selv, der har indberettet, og Indenrigsministeriet, der har samlet sammen. Det kunne også være interessant at se på andre indikator, men vi tog en principiel beslutning om, at vi ikke ville have tal fra nogen, der havde en bestemt interesse i at få røde eller blå kommuner til at se ud på en bestemt måde, og sådan nogle indekser lavet af interesseorganisationer. Når det så er sagt, er sådan noget som erhvervsvenlighed og miljøspørgsmål ikke irrelevante,« siger Martin Vinæs Larsen.

Han vil sammen med Benjamin Carl Egerod arbejde videre på projektet for at undersøge kommunernes placering set over længere tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.