Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klaus Riskjær: »Muslimske demokrater havde jeg nok ikke stillet op for«

Klaus Riskær ser mange spændende muligheder i at stille op for Kristendemokraterne, men vedkender sig også, at der er områder, hvor partiet fremstår »støvet«. Han har endnu ikke bestemt sig for, om han vil tage imod partiets invitation.

Tilgivelse spiller en ikke ubetydelig rolle i kristendommen, og tilgivelse synes netop at være, hvad Kristendemokraterne har tilbudt den bedrageridømte og kontroversielle erhvervsmand, Klaus Riskær Petersen.

I hvert fald har partiets storkreds i København torsdag officielt valgt at tilbyde Klaus Riskær en plads som folketingskandidat for partiet ved det kommende valg.

Hovedpersonen selv har udbedt sig weekenden til at overveje tilbuddet, men Klaus Riskær fortæller allerede nu, at der er mange områder, hvor han føler sig på bølgelængde med Kristendemokraterne.

»Det er et gammelt parti, der er inkluderende, og som har et humanistisk livssyn, hvor man går ind for personlig frihed i et forpligtende fællesskab. Og jeg har intet problem med at vedkende mig min kristne kulturarv.«

»Danskerne er kristne, vi er ikke muslimer, og derfor er det helt fint, det hedder Kristendemokraterne. De muslimske demokrater havde jeg nok ikke stillet op for,« siger Klaus Riskær.

Men det er ikke værdipolitikken, der trækker i erhvervsmanden. Det er først fremmest muligheden for at relancere det danske skattesystem, der har fået Klaus Riskær til at hige efter en plads i Folketinget - en øvelse, der hidtil har budt på forgæves frierier til Konservative og Alternativet.

Invitationen fra Kristendemokraterne overrasker ikke Klaus Riskær.

»Jeg har den seneste måned arbejdet tæt sammen med det politisk-økonomiske udvalg i partiet, fordi man er villig til at se på en helt nyt skattemodel. Det har været et godt arbejde, og derfor er jeg ikke overrasket over, at jeg pludselig får en invitation,« siger han.

Meningsmålinger spår partiet meget dårlige chancer for at komme ind i Folketinget, hvor man ikke har været valgt ind siden 2001. Men den udfordring tiltaler Klaus Riskær.

»Jeg vil hellere lave en turn-around, end jeg vil en start-up. Man kan se på de mange nye partier, at de har problemer med at formulere et politisk program. Her har vi et parti, der er velfungerende, og jeg har været meget glad for den dialog, vi har haft. Men jeg må også indrømme, at der er steder, hvor partiet forekommer støvet. Så det jeg skal tænke over weekenden er, om jeg kan være med til at få støvet det af, så vi får en valgkamp, der kan give mening for vælgerbefolkningen,« siger Klaus Riskær.

Trods indstillingen fra partiets kreds i København, synes meningerne at være delte. Således har partiets landsformand, Stig Grenov, erklæret sig uenig i indstillingen. Beslutningen ligger i sidste ende hos partiets hovedbestyrelse, men Klaus Riskær frygter ikke, at det ender med, at invitationen bliver trukket tilbage.

»Jeg har snakket meget nøje med kredsformanden i København, og hun har betrygget mig med, at det politiske bagland er i orden, og at andre storkredse støtter op om mig. Jeg har ikke frygt for holdbarheden af invitationen, og jeg har sagt på forhånd, at jeg ikke gider et forløb ligesom det i Alternativet, hvor man ville en ting den ene dag og en anden den næste. Det orker jeg ikke.«.

Du skal tænke over det i weekenden. På en skala fra 1-10, hvor ti er all-in på Kristendemokraterne ved næste valg, hvor ligger du så?

»5«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.