Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KL og Finansministeriet afbryder nattens forhandlinger

Forhandlingerne om kommunernes økonomi forventes at blive genoptaget torsdag formiddag.

(ARKIV) Formand for KL Jacob Bundsgaard - bag ham er det næstformand Martin Dam før regeringens forhandlinger med KL om kommunernes økonomi i Finansministeriet i København, tirsdag den 29. maj 2018. Ifølge Jacob Bundsgaard adskiller 12-13 milliarder kroner stadig kommunerne og staten i økonomiforhandlinger. Det skriver Ritzau, onsdag den 6. juni 2018.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Formand for KL Jacob Bundsgaard - bag ham er det næstformand Martin Dam før regeringens forhandlinger med KL om kommunernes økonomi i Finansministeriet i København, tirsdag den 29. maj 2018. Ifølge Jacob Bundsgaard adskiller 12-13 milliarder kroner stadig kommunerne og staten i økonomiforhandlinger. Det skriver Ritzau, onsdag den 6. juni 2018.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet har ved firetiden natten til torsdag afbrudt de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi næste år.

Forhandlingerne genoptages klokken 11:30 torsdag. Det oplyser KL's presseafdeling.

Onsdag udtalte Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus og formand for KL, at der er blevet længere mellem kommunerne og regeringen i forhandlingerne.

Ifølge ham adskiller 12-13 milliarder kroner de to parter.

Hvorvidt parterne har nærmet sig hinanden er fortsat uvist.

KL har ikke yderligere kommentarer tidligt torsdag morgen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finansministeriet.

På Twitter skriver Finansminister, Kristian Jensen (V), at han er på vej hjem for at sove.

»Endnu en lang nats arbejde. Glæder mig til resten af dagen, men skal lige have et par timer på langs først.«

En overgangsordning for den udligning, der finder sted mellem kommunerne, som finansministeren har foreslået, er blandt emnerne under forhandlingerne.

Den ledsages af krav om, at kommunerne kan straffes økonomisk, hvis de overskrider deres anlægsbudget, samt at de ikke må hæve skatten. Sidste år overskred kommunerne for første gang i årevis budgettet for anlæg.

Jacob Bundsgaard fortalte onsdag, at det er afgørende for kommunerne at få flere penge til et stigende antal ældre, der har brug for pleje og omsorg fra kommunerne.

»Når antallet af borgere i nogle af de grupper, der har brug for hjælp, stiger, så er økonomien nødt til at følge med, hvis vi ikke skal udhule den service og hjælp, der bliver givet,« sagde han.

Forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi falder sædvanligvis på plads i løbet af juni.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.