Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KL: Færre byggesager vil lette vores arbejde meget

Hvis husejere ikke skal søge om lov til at bygge skur eller carport, vil det frigøre mange kræfter, siger KL.

København. Det vil frigøre en masse kræfter hos kommunerne, hvis husejerne ikke længere skal søge om tilladelse, før de bygger et skur, carport eller lignende på deres grund.

Det siger Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding og formand for KL's teknik- og miljøudvalg.

- Der er ingen tvivl om, at det vil frigøre nogle ressourcer, og de ressourcer kan vi så sandelig godt bruge til at gøre det endnu bedre for den gennemsnitlige byggesagsbehandling for alle de andre sager, siger han.

- Det giver ikke ret meget mening for borgere, når vi snakker om en carport eller skur på 20 eller 50 kvadratmeter, at de skal igennem en lang proces, tilføjer han.

Regeringen vil fjerne det krav, som betyder, at små byggerier på mellem 35 og 50 kvadratmeter i dag skal anmeldes til kommunen, inden det første spadestik kan tages.

Hos KL opfordrer man derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme fremover.

- Vi oplever i dag, at der er nogle, der har glemt at søge tilladelse, nogle, der har bygget for tæt på naboskel og så videre.

- Så der er ingen tvivl om, at det er uendeligt vigtigt, at man sikrer sig, at man overholder reglerne, for ellers bliver det bare mere bøvl for en selv, siger han.

Han er på linje med Parcelhusejernes Landsforening, der håber på bedre rådgivning, hvis reglerne lempes.

- Vi skal selvfølgelig have snor i dem, så vi sikrer, at borgerne ikke får bygget noget, de ikke må i henhold til de gældende lokalplaner og byplanvedtægter, siger Jørn Pedersen.

Ifølge regeringen skal de nye regler gælde fra 1. juli i år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.