Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store forskelle: Kig din kommune efter i kortene

Se hvordan din kommune placerer sig på en række områder i Dansk Erhvervs interaktive Danmarkskort i artiklen. 
Se hvordan din kommune placerer sig på en række områder i Dansk Erhvervs interaktive Danmarkskort i artiklen. 

Ideen med danmarkskortet er, at enhver med ganske få klik skal kunne se, hvordan kommunerne præsterer inden for 11 udvalgte områder: Hvor mange ressourcer bruger kommunen på folkeskolen? Hvor højt er affaldsgebyret? Hvor længe skal man vente på genoptræning?

Klikkene blotlægger store forskelle og vil formentlig få en del til at spørge, hvordan forskellene kan vokse sig så store inden for et så afgrænset område som Danmark?

Det klassiske svar er, at det netop er styrken ved det kommunale selvstyre, at politikerne i den enkelte kommune kan udvikle løsninger, så de passer bedst til borgerne i lige netop denne kommune. Derfor skal kommunerne ikke levere nøjagtig samme vare over hele landet, for så var der strengt taget slet ikke brug for at have kommunerne eller give dem udstrakt frihed til at designe lokale løsninger.

Et andet argument går på, at kommunerne har vidt forskellige rammevilkår, hvis man graver et spadestik dybere og ser nærmere på geografisk placering, vækstbetingelser, befolkningssammensætning med mere. Også det er en væsentlig pointe og en vægtig forklaring på, at der kan være så markante forskelle i service og ressourceforbrug.

Når det så er sagt, ved alle også godt, at nogle kommuner gør det virkelig godt, mens andre halter bagefter. Sagen er, at forskellene i kommunernes service og forbrug nogle gange er påfaldende store, og på Christiansborg kan landspolitikere blive direkte fortvivlede over, hvor svært det stadig kan være at få udbredt de bedste løsninger – »best practice« – fra dygtige til knap så dygtige kommuner.

Selv om Danmark er et ganske lille land, hvor nærhed, fleksibilitet og evnen til omstilling fremhæves som vores styrke, synes kommunegrænsen lidt for ofte at udgøre en barriere for udsynet hos lokalpolitikere og kommunale embedsmænd.

Dansk Erhverv lægger da heller ikke skjul på, at målet med det nye danmarkskort er at skabe afsæt for mere debat om, hvordan service og pengeforbrug ser ud i landets kommuner, som løser en lang række borgernære opgaver og i høj grad udgør rygraden i den offentlige sektor.

Med danmarkskortet vil Dansk Erhverv presse på, at der i tiden frem til kommunevalget 21. november bliver kastet mere lys over, hvor mange penge kommunerne bruger, og hvad borgere og virksomheder egentlig får ud pengene.

Løses opgaverne godt nok? Får vi nok valuta for pengene? Det er den slags spørgsmål, som Dansk Erhverv vil have danskerne til at tænke over, når de klikker på danmarkskortet.

Spørgsmålene er vigtige, men også svære og komplekse at svare på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde et behjertet forsøg på at sætte fornyelse og forbedring af den offentlige sektor – herunder kommunerne – på dagsordenen, da han sidste efterår dannede sin VLAK-regering og udnævnte den nu tidligere sundhedsminister Sophie Løhde til innovationsminister med base i Finansministeriet.

Herfra har hun siden kæmpet for at løbe regeringens stort anlagte, men svært gennemskuelige sammenhængsreform i gang, og hun er for tiden på en maratonturné rundt til samtlige 98 kommuner og fem regioner.

Målet for Løkke, Løhde og den samlede regering er at skabe en offentlig sektor, der løser opgaverne bedre end tidligere og samtidig øger arbejdsglæden blandt de mange tusinde ansatte.

Opgaven er frygtindgydende stor og svær, eftersom regeringen ser på den offentlige sektor som et samlet hele og af samme grund insisterer på at udvikle nye ideer på mange forskellige områder på én gang. Derfor hersker der også stor usikkerhed om, hvad projektet de facto vil ende med.

På S-kongressen i Aalborg meldte Mette Frederiksen sig forleden på banen med et mere begrænset projekt, da hun gjorde det klart, at Socialdemokratiet vil gennemføre et kritisk serviceeftersyn af den kommunalreform, som Lars Løkke Rasmussen for ti år siden var chefarkitekten bag. Kritikken går på, at reformen har drevet centraliseringen for langt. Hvad serviceeftersynet konkret vil munde ud i, ved ingen endnu.

Midt i alt dette er der ironisk nok grund til at frygte, at det nye økonomiske opsving vil friste mange politikere til at udstede løfter om velfærd og flere penge til den offentlige sektor. Det kan der godt være brug for – nogle steder – men det kan hurtigt blive en dyr fejl at kortslutte debatten om, hvor og hvordan tingene kan gøres bedre og billigere.

Det handler blandt andet om styrket ledelse, mere fokus på meningsfyldte mål, som styrker servicen, mens der omvendt skal luges ud i registrering, der alene er tidsspilde og en kilde til frustration hos de ansatte. Det drejer sig også om at udnytte de mange nye muligheder i digitaliseringen rigtigt.

Det er væsentligt at fastslå, at hverken Dansk Erhverv eller andre af landets store erhvervsorganisationer har som mål at ville slagte den offentlige sektor. Man drømmer måske nok om en mindre offentlig sektor og et større privat erhvervsliv, men målet er først og fremmest, at den offentlige sektor, herunder kommunerne, skal være veldrevet og levere de rigtige løsninger.

Er der kæmpe forskelle i kvalitet, service og forbrug, er der grund til at stille kritiske spørgsmål.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.