Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Khader: I ghettoen er førtidspension den højeste drøm

Der er brug for flere krav og færre lægeerklæringer, hvis integrationen skal lykkes, mener Naser Khader.

»I ghettoen er ambitionen ikke at få et arbejde. Den er at komme på førtidspension.«

Så kontant lyder det fra De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Naser Khader.

Han har fredag genstartet integrationsdebatten med et indlæg i BT, hvor han kritiserer mange års politik for at være forfejlet.

Står det til Naser Khader, kan meget dog rettes op uden brug af flere penge. Eller langvarig lovbehandling på Christiansborg.

Det, der skal til, er krav om at komme i job. Færre lægeerklæringer. Og en holdningsændring hos både flygtninge og indvandrere, arbejdsgivere og kommuner, mener Khader.

Han tager udgangspunkt i sine egne erfaringer fra indfødsretsudvalget og arbejdet som tolk i 1990'erne.

»Da jeg arbejdede som tolk, oplevede jeg, at en del af dem, der kom hertil, blev pakket ind i vat. Man tog initiativet fra dem. Man gjorde nogen af dem dovne, og det er gået videre til næste generation.«

»Nogle af dem kom hertil med fremdrift og store ambitioner, men de fik at vide, at ting ikke kunne lade sig gøre. Og så krævede man ikke mere af dem. Man parkerede dem på passiv forsørgelse, og det er gået i arv til de næste generationer.«

»Man gjorde det i en god mening, fordi man ikke ville kræve for meget af dem. Man satte lighedstegn med at være offer, men det er man ikke, selv om man er flygtet,« siger Naser Khader.

Han mener, at Danmark nu står med store problemer, fordi mange bliver "ghettointegreret" frem for at blive integreret i Danmark. Og i ghettoen er et liv på passiv forsørgelse blevet målet for mange, mener han.

På spørgsmålet om, hvad han bygger den udlægning på, siger Naser Khader:

»Det er konkrete eksempler. Jeg har som tolk oplevet folk i slutningen af 20'erne og i 30'erne, hvor det eneste, det gik ud på, ikke var at tage en uddannelse, men at få førtidspension. Især for kvinderne, så var de fredet og kunne gå hjemme og passe børn,« siger Naser Khader.

Han henviser også til flere eksempler fra sin tid som politiker. Blandt andet til den syriske kvinde Hanan Aldaher, som Khader har skrevet en bog om.

Som nyskilt mor til fire rejste hun i 2014 til Danmark og lagde både tørklæde og religion bag sig. Men hun blev ifølge Khader frarådet at søge arbejde og opfordret til at gå efter at komme på passiv forsørgelse af andre flygtninge og indvandrere.

Skal den onde cirkel brydes, handler det i høj grad om at møde flygtninge og indvandrere med forventninger og krav, mener Khader:

»Socialrådgiverne skal kræve noget af deres klienter. Mange agerer som deres ukritiske advokater, hvor man forsøger at beskytte dem, tale dem efter munden og give efter for deres krav om at blive fredet.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.