Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

KD-landsformand: Riskær har ikke noget at bidrage med

Kristendemokraternes landsformand Stig Grenov mener ikke, at Klaus Riskær Pedersen har noget at bidrage med i partiet.

Via sin Facebook-profil siger den tidligere finansmand og medlem af Europaparlamentet, Klaus Riskær Petersen, at han er blevet inviteret af Kristendemokraterne i København til at blive opstillet som folketingskandidat.

Men allerede inden, at Riskær selv har sagt ja til invitationen, bliver Riskær mødt af modstand fra Stig Grenov, der er landsformand for Kristendemokraterne. Det skete i Radio24syv Morgen fredag.

»Det er en demokratisk ret for vores politiske afdeling i København at invitere til en samtale og det er det, jeg kan forstå, at der er sket,« siger Stig Grenov.

Direkte adspurgt om, at den bedrageridømte erhvervsmand vil have noget at tilbyde partiet, lyder det afmålte svar:

»Nej. Det er det korte svar.«

Landsformanden respekterer dog, at Storkredsen i København har indstillet Klaus Riskær, og at sagen må gå sin gang i hovedbestyrelsen.

»Jeg kan godt sige så meget, at jeg som landsformand ikke er positiv overfor indstillingen, men det vil så gå videre til hovedbestyrelsen, som så må tage den endelig afgørelse. Det værste er, at vi ikke kender manden. Han har nogle idéer. Men han kommer ind udefra og har sin egen dagsorden. Vi er jo ikke et parti, der er født i går. Det kan godt være, at vi ikke har nogle kendisser og det kan godt være, at vi går nedenom og hjem på det, men så går vi ned på det, vi mener,« siger Stig Grenov.

Klaus Riskær oplyser selv, at han vil bruge weekenden på at overveje om han vil tage mod invitationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.