Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kattelem i gymnasiereform redder 62 elever

Rød blok fik indført en redningsplanke, der sikrer, at elever stadig kan komme på gymnasiet, selv om de kun scorer mellem 02 og 3 til eksamen. Det drejer sig om 62 elever.

»Det kan godt være, der er tale om få elever, men de elever, det vil ramme, vil have rigtig godt af sådan en vejledningssamtale,« siger SFs undervisningsordfører, Jacob Mark.
»Det kan godt være, der er tale om få elever, men de elever, det vil ramme, vil have rigtig godt af sådan en vejledningssamtale,« siger SFs undervisningsordfører, Jacob Mark.

Kun et forsvindende lille antal unge bliver reddet af kattelemmen i den nye gymnasiereform, der sikrer, at dygtige elever stadig kan blive optaget på gymnasiet, selv om de klarer sig dårligt til eksamen.

Med gymnasiereformen bliver den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering skærpet, så eleverne skal have minimum 5 i gennemsnit i både 8. og 9. klasse for at blive erklæret egnede til gymnasiet.

Ved den efterfølgende eksamen skal de score et gennemsnit på mindst 3 for at blive direkte optaget.

Kattelemmen består i, at de uddannelsesparate elever, der kun får et gennemsnit på mellem 02 og 3 til eksamen, stadig har krav på en plads på gymnasiet. De skal dog først til en vejledningssamtale, men uanset udfaldet er de sikret en plads.

Undervisningsministeriet har regnet på, hvor mange elever der vil blive reddet af den mulighed, og det viser sig, at der kun er tale om 62 elever. Det er altså de elever, som præsterer på et stabilt fagligt niveau i både 8. og 9. klasse, men som af en eller anden årsag falder igennem til eksamen.

Ministeriet har taget udgangspunkt i den årgang, der blev optaget på en af de treårige gymnasiale uddannelser – STX, HHX og HTX – i 2014. Det er tale om i alt 46.012 elever.

Uddannelsesparathedsvurderingen tager både udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, og hidtil har det krævet 4 i gennemsnit at blive erklæret gymnasieklar.

Gymnasiereformen landede endeligt fredag aften efter 52 dages forhandlinger, og karakterkravet har været et af de absolut største stridspunkter. Under forhandlingerne har især de røde partier stået fast på, at et 02-tal til eksamen skal sikre de uddannelsesparate elever en gymnasieplads. De blå partier har hele tiden stået fast på et adgangskrav på mindst 4.

Minister: Kattelem – ikke ladeport

Reformen endte som bekendt med en kompromismodel, som minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) »på sin vis gerne vil medgive«, er mere kompliceret end regeringens oprindelige 4-tal. Hun betoner, at det har været essentielt for regeringen, at redningsplanken ikke blev en nem vej ind på gymnasiet.

»Jeg synes, vi har fundet en god model, hvor vi tager hensyn til de elever, som viser et højt og stabilt fagligt niveau i 8. og 9. klasse, men som falder igennem til eksamen – det kan være på grund af eksamensangst eller af personlige årsager. For os har det været ekstremt vigtigt, at det ikke bare blev en kæmpestor ladeport ind til gymnasiet men netop en kattelem,« siger hun.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, understreger, at hun er glad for, at der er tale om så få elever.

»Det er absolut ikke meningen, at det skal være en motorvej ind på gymnasiet. Det skal være for dem, hvor det virkelig er gået galt, for dem har jeg en forståelse for, at vi naturligvis skal hjælpe,« siger hun.

Røde partier vil sidestille uddannelser

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, vil ikke kalde muligheden for en kattelem – i hendes øjne er der tale om et adgangskrav.

62 elever reddes af at kunne komme ind med et 02-tal – hvorfor var det så vigtigt for jer at få igennem?

»Det har langt større betydning end 62 elever. Det handler jo om, at vi sidestiller ungdomsuddannelserne, så man skal være uddannelsesparat og leve op til et karakterkrav på 02, uanset hvilken uddannelse man tager,« siger hun med henvisning til, at der med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 blev indført et adgangskrav på 02 til erhvervsskolerne.

Også SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, understreger, at muligheden er vigtig, selv om den kun får betydning for et fåtal af eleverne: »Det her lægger sig ind i hele debatten om uddannelsessnobberi, og det handler om ikke at signalere forskel på de forskellige ungdomsuddannelser,« siger han og understreger vigtigheden af den obligatoriske vejledningssamtale, eleverne skal til, hvis de får mellem 02 og 3:

»Det kan godt være, der er tale om få elever, men de elever, det vil ramme, vil have rigtig godt af sådan en vejledningssamtale.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.