Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Katastrofal« afgift op på stormøde

Regeringens bebudede kørselsafgift for lastbiler vil koste de nordjyske virksomheder så dyrt, at de overvejer at flytte syd for grænsen.

Transportafgiften vil særligt ramme Udkantsdanmark, mener blandt andre 17 borgmestre, der i et fælles brev til skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kritiserer ordningen.
Transportafgiften vil særligt ramme Udkantsdanmark, mener blandt andre 17 borgmestre, der i et fælles brev til skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kritiserer ordningen.

En afgift på 1,5 kroner per kørt kilometer. Det lyder ikke af meget, men det vil koste nordjyske virksomheder dyrt, hvis kørselsafgiften bliver indført på lastbiler, som regeringen ønsker det. Hos virksomheden Nordic Seafood i Hirtshals frygter direktør Alex Jensen den ekstra transportomkostning.

- Det betyder, at vi kommer til at betale 2,2 millioner kroner i afgift om året, som går direkte fra vores bundlinje i virksomheden. Og så kan jeg jo ikke argumentere over for vores ejere, at vi skal blive i Hirtshals, siger Alex Jensen, hvis virksomhed er ejet af en stor, japansk koncern.

Nordic Seafood importerer og eksporterer fisk og skaldyr fra og til hele Europa, og virksomhedens lastbiler kører over en halv million kilometer hvert år.

- Med den afgift har vores virksomhed ingen fremtid i Danmark. Hvis regeringen vedtager den, er vores virksomhed flyttet syd for grænsen om fem til 10 år. Der er arbejdslønnen det halve, og skatter og afgifter i almindelighed er betydeligt lavere, siger Alex Jensen, der kalder regeringens planer for en »katastrofekurs«.

Sammen med en række andre nordjyske virksomheder samt Dansk Industri (DI) og Landbrug og Fødevarer indkalder han nu transportministeren, skatteministeren og en række øvrige politikere til stormøde om kørselsafgiften.

Her vil virksomhedslederne onsdag fremlægge de konkrete konsekvenser for deres forretning, hvis afgiften indføres som planlagt fra 2015. DI har regnet på de ekstra omkostninger, og for ni nordjyske virksomheder ligger de fra 100.000 til 2,2 millioner kroner årligt.

- Det er så alvorligt, at hvis man ligger i det nordvestjyske område og får en ekstraomkostning på to millioner kroner om året, bliver det urentabelt at fastholde produktionen i Danmark, siger branchedirektør i DI, Michael Svane.

Derfor er budskabet klart fra erhvervslivet:

- Det vil koste arbejdspladser og koste på det, som er så tvungen nødvendigt for os i Danmark, nemlig at skabe vækst i den private sektor. Dansk erhvervsliv kan ikke tåle flere omkostninger, og derfor bør den her kørselsafgift droppes - jo før jo bedre, siger han.

Afgiften blev foreslået af den tidligere VK-regering i 2009, men indførelsen af afgiften blev udskudt, da teknologien ikke var klar. Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) sagde før jul, at partiet ikke længere kan bakke op om afgiften, fordi tiderne er forandret, og afgiften vil koste mange arbejdspladser. Regeringen har dog et flertal for afgiften sammen med Enhedslisten.

Også de nordvestjyske borgmestre har været ude med opråb til regeringen for at sætte en stopper for kørselsafgiften. Tidligere på måneden sendte 17 borgmestre et fælles brev til skatteminister Holger K. Nielsen (SF), hvor de kritiserer ordningen for især at ramme Udkantsdanmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.