Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Karakterkrav til gymnasiet forsinker gymnasiereform

Selv om partierne torsdag forhandlede til langt efter midnat, kunne de ikke enes om en gymnasiereform.

Regeringen har endnu ikke fået den gymnasiereform på plads, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte som mål i Folketingets afslutningsdebat. Scanpix/Stig Nørhald
Regeringen har endnu ikke fået den gymnasiereform på plads, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte som mål i Folketingets afslutningsdebat. Scanpix/Stig Nørhald

København. Det såkaldte karakterkrav til gymnasiet blokerede for en aftale, da alle andre partier end Enhedslisten og Alternativet torsdag aften forhandlede om en gymnasiereform hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til langt efter midnat.

Før forhandlingerne har Socialdemokraterne, De Radikale og SF hævet deres karakterkrav fra 2 til 3, mens Dansk Folkeparti er gået ned fra 6 til 5.

Venstre og De Konservative kræver, at elever skal have 4 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet, mens andre partier ser på gennemsnittet af alle fag i folkeskolen.

Selv om forhandlerne først sang for fødselaren, socialdemokraten Annette Lind, fra anden sal i Undervisningsministeriet på Frederiksholms Kanal, brød sangen ikke isen.

Udenfor ministeriet prøvede Danske Gymnasieelevers Sammenslutning før mødet at påvirke politikerne til at droppe de skrappe karakterkrav.

Forhandlerne fik fra ministeriet tal, der viser, at 54 procent af elever med et gennemsnit på 3 i folkeskolen opgiver at fuldføre en gymnasial uddannelse.

Det gælder kun 20 procent med 7 i gennemsnit, og i alt falder 16 procent af elever fra i det almene gymnasium.

I forhandlingerne ser partierne på den parathedsvurdering, som folkeskoleeleverne får, hvis de vil i gymnasiet. Her er kravet karakteren 4. Desuden vurderer partierne, om de kan ændre folkeskolens afgangsprøve til eksamen for at enes om en gymnasiereform.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nævnte i afslutningsdebatten, at partierne skal sætte flueben ved gymnasiereformen før sommerferien. Det skræmmer, at det ikke lykkedes hans forgænger Helle Thorning-Schmidt (S) at få reformen på plads.

Regeringen har opgivet at slå gymnasiets traditionelle dannelsesfag - religion, oldtidskundskab og historie - sammen i én "historisk-humanistisk faggruppe" med fælles faglige mål og én eksamen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.