Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Karakterkrav afskærer unge med indvandrerbaggrund fra gymnasiet

Det er særligt unge med indvandrerbaggrund, som vil blive ramt af et karakterkrav på 4, viser ny analyse.

København: Det er unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som bliver ramt, hvis politikerne bliver enige om at fastsætte karakterkravet til gymnasiet til 4 i matematik og dansk.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Politiken.

27 procent af de indvandrere og efterkommere, der bliver studenter, har nemlig ikke et gennemsnit på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen, når de begynder i gymnasiet.

Samtidig vil et krav på 4 i snit fra folkeskolen samlet set afskære ni procent af alle studenter fra gymnasiet.

- Vi er meget overraskede over det her. Et adgangskrav på 4 vil slå meget skævt igennem i forhold til, hvem der vil blive ramt. Man rammer indvandrere og efterkommere mere end tre en halv gange hårdere end danske unge, siger Mie Dalskov Pihl, som er chefanalytiker ved AE, til Politiken.

Hun opfordrer politikerne i forligskredsen bag gymnasiereformen til at tænke konsekvenserne godt igennem, før man beslutter at indføre et adgangskrav på 4.

Forhandlingerne om en gymnasiereform brød sammen i foråret 2015, men bliver formentlig genoptaget i løbet af foråret i år.

- Vi kan jo se, at nogle af de unge, der er indvandrere og efterkommere, lykkes med at få en studentereksamen, selv om de ikke har 4 i snit i dansk og matematik, når de starter. Det er dem, man vil ekskludere, siger Mie Dalskov Pihl.

Marie Krarup, der er gymnasieordfører i Dansk Folkeparti, afviser, at det skader integrationen at lukke døren til gymnasiet for dem, der ikke har et 4-tal.

- Det er noget pjat og en falsk sammenhæng. Vi skal behandle eleverne ens, uanset etnicitet. Hvorfor skal det være en katastrofe, at man ikke kan komme i gymnasiet. Der vil jo være andre muligheder, siger Marie Krarup til Politiken.

Analysen fra AE-Rådet bygger på karaktererne fra folkeskolens afgangsprøve blandt studenter, der færdiggjorde deres gymnasiale eksamen i 2014.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.