Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaos bremser Irak-kommission - formand under internt pres

Splittelsen i Irak-kommissionen er så udtalt, at kommissionens menige medlemmer har udtrykt mistillid over for den siddende formand for kommissionen. Justitsminister Mette Frederiksen er under pres for at løse sagen.

Undersøgelsen af den danske indsats i Irak, der er en af de største kommissionsundersøgelser i nyere dansk historie, er lige nu strandet på grund af personspørgsmål. Arkivfoto: Henning Bagger
Undersøgelsen af den danske indsats i Irak, der er en af de største kommissionsundersøgelser i nyere dansk historie, er lige nu strandet på grund af personspørgsmål. Arkivfoto: Henning Bagger

En lille gruppe jurister blev for mere end to år siden udpeget til at kulegrave beslutningen om at sende danske soldater i krig i Irak.

Men den interne splittelse i den såkaldte Irak-kommission er nu så udtalt, at arbejdet med udredningen af den danske krigsdeltagelse reelt er gået i hårdknude.

Ifølge Berlingskes oplysninger centrerer splittelsen sig om formanden for kommissionen. Opfattelsen blandt flere er, at han ikke sikrer nok fremdrift i processen, og utilfredsheden er så stor, at de to menige medlemmer af kommissionen ifølge Berlingskes oplysninger skriftligt har oplyst Justitsministeriet om deres mistillid til formanden.

Splittelsen og den dårlige kemi mellem formanden og de øvrige medlemmer betyder, at kommissionen har sat deres ellers regelmæssige møderække på standby. Mens kommissionen i begyndelsen af processen mødtes cirka en gang om måneden, har kommissionen ifølge Berlingskes oplysninger de seneste måneder kun holdt et enkelt møde, hvilket kan forsinke hele arbejdet.

Det betyder, at en af de største kommissionsundersøgelser i nyere dansk historie på nuværende tidspunkt er strandet på grund af et personspørgsmål. Det er nu op til Justitsministeriet at afgøre, hvordan kommissionen kommer videre med sit arbejde.

»Der er tilsyneladende nogle samarbejdsproblemer. Jeg skal ikke lægge skjul på min utålmodighed, men Justitsministeriet er i gang med at afklare, hvordan det kan løses,« siger justitsminister Mette Frederiksen.

Fundamentale uenigheder

En af de fundamentale uenigheder ser ud til at være igangsættelsen af arbejdet. Kommissionens sekretariat har sådan set kunnet gå i gang med at granske offentligt tilgængelige dokumenter fra begyndelsen, men da mange dokumenter er hemmeligtstemplede, har det stillet særlige sikkerhedsmæssige krav til kommissionens IT-udstyr og lokaler.

Men ifølge Berlingskes oplysninger har formanden og de øvrige medlemmer været uenige om i hvor høj grad, man kunne påbegynde arbejdet med de tilgængelige dokumenter, eller om man skulle vente til, at man havde de fleste af de mange hundredtusinder sider i hus.

Formanden for kommissionen, den tidligere vicepræsident for Sø- og Handelsretten Michael B. Elmer, ønsker ikke at kommentere uenigheden.

»Jeg har ingen kommentarer, og jeg vil slet ikke kommentere på det der,« siger Michael B. Elmer.

Han lægger vægt på, at den langsommelige proces med at få sikkerhedsgodkendt kommissionens lokaler af Politiets Efterretningstjeneste (PET) har spillet ind på processen.

»Det er klart, at når man ikke kan komme nogen vegne, fordi man ikke er sikkerhedsgodkendt, og derfor ikke kan få udleveret dokumenter, så opstår der frustrationer. Det kan jo ikke undgås, når vi ikke kan få de dokumenter, der er relevante, fordi vi ikke kan opbevare dem på en betryggende måde,« siger han.

Hverken kommissionsmedlemmerne Jørgen Albæk Jensen eller Jeppe Skadhauge ønsker at udtale sig om sagen, og udspørgeren for kommissionen, Jens Lund Mosbek, henviser til, at det kun er kommissionsformanden, der kan udtale sig.

»Vi har på et tidligt tidspunkt vedtaget, at kommunikationen med pressen sker igennem formanden,« siger Jens Lund Mosbek.

Blokkene er splittede

Irak-kommissionen har siden regeringsskiftet i 2011 været et af regeringens helt store værdimæssige slagnumre. Under Anders Fogh Rasmussens (V) regeringstid dundrede særligt SF mod beslutningen om at deltage i den USA-ledede Irakkrig.

Derfor var det ikke nogen overraskelse, at der i SRSF-regeringens arbejdsprogram havde indfundet sig en passage om en undersøgelseskommission, som skulle belyse baggrunden for den danske deltagelse i Irakkrigen og undersøge, om Danmark overholdt de internationale konventioner.

Siden da har beslutningen splittet de to blokke på Christiansborg.

Men spørger man regeringspartiet de Radikale, er det afgørende, at kommissionsarbejdet fortsætter - uanset hvem der er formand.

»Det er afgørende for os, at kommissionen fortsætter sit arbejde uanset hvilken mandsopstilling, man ender med at have. Hvis medlemmerne fortsat ikke kan finde ud af at samarbejde, så bliver man jo nødt til at tage affære,« siger de Radikales forsvarsordfører Zenia Stampe.

Samme tilgang finder man hos SF og Enhedslisten

.»Min klare holdning er, at justitsministeren så hurtigt som muligt bør sætte arbejdet i gang. Det kan godt indebære ændringer af sammensætningen, hvis det er relevant. Man kan også oprette en whistleblower-ordning, som det har været foreslået,« siger Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

Venstre har fra begyndelsen været modstander af hele kommissionsundersøgelsen af Irakkrigen, men mener, at også den interne stridighed i kommissionen vidner om en »amatøragtig« håndtering af sagen fra regeringens side.

»Hvis de oplysninger er rigtige, så er det jo bedrøvende, hvor amatøragtigt den her sag er grebet an. Når man sætter så voldsomme kræfter i spil, så må man i det mindste sikre sig, at man har en kommission, der er arbejdsdygtig,« siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke løfte sløret for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre i sagen.

Kan man forestille sig, at kommissionen skal have en ny formand?

»Jeg vil ikke gå ind i gisninger om, hvordan vi reagerer, og hvad det er for nogle løsninger, der skal på bordet, andet end at jeg kan sige, at ministeriet er i gang med at reagere på de problemer, der er. Jeg er et relativt utålmodigt menneske, så jeg håber på, at der kommer fremdrift i det snart,« siger justitsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.