Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kampen om boligejerne

Lokale VK-kandidater i hovedstads­området kæmper om boligejernes gunst forud for det kommende folketingsvalg, mens Søren Pape Poulsen nu skarpt kritiserer, at Venstres ledelse. V-politiker vurderer, at Venstre kan blive nødt til at give sig.

Anne-Dorthe Rasmusens økonomi er blevet trængt af den stigende grundskyld. Nu betaler hun henved 30.000 kroner. I 2020 står hun til at skulle betale godt 45.000 kr.
Anne-Dorthe Rasmusens økonomi er blevet trængt af den stigende grundskyld. Nu betaler hun henved 30.000 kroner. I 2020 står hun til at skulle betale godt 45.000 kr.

Anne-Dorthe Rasmusen kunne lige få det til at løbe rundt.

Efter en skilsmisse for fire år siden blev hun boende i parrets villa ved Ørholm i Lyngby-Taarbæk Kommune, som børnene på otte og ti år er vokset op i.

Et idyllisk område tæt på skov og sø, og hvor ejendomspriserne for længst er løbet fra størstedelen af det resterende Danmark.

Men Anne-Dorthe Rasmusen holder skindnet på næsen med jobbet som skolesekretær, indtægt fra en lejer og en økonomi som holdes i kort snor, og hvor hverdagsluksus som avisabonnement og TV-pakke for længst er skåret væk.

»Jeg satte mig i en situation, hvor jeg troede, at det her har jeg lige råd til. Men så kommer der noget, som slår benene fuldstændigt væk under min økonomi,« fortæller en ophidset Anne-Dorthe Rasmusen om effekterne­ af Skats udskældte ejendoms­vurderinger.

Skat har opskrevet værdien af hendes grund til mere end det dobbelte siden skatteåret 2012, reguleret over en årrække med op til syv procent om året. Selv om kommunen forsøger at kompensere ved at sænke grundskyldspromillen, får Anne-Dorthe Rasmusen stadig sværere ved at følge med.

Mens hun og hendes daværende mand betalte 12.217 kroner i grundskyld i 2001, forventes hun alene at skulle betale 45.005 kroner i skatteåret 2020. En regning som bare vil fortsætte med at stige i de efterfølgende år, medmindre der gribes ind fra politisk hold.

»Når jeg ser de tal, så hænger det ikke længere sammen, når vi når frem til 2018. Jeg er nødt til at overveje, hvad jeg så skal gøre, for det er stadig inden for den periode, hvor mine børn bor hjemme, og jeg kan ikke bare flytte, hvorhen jeg vil. Det er her, jeg føler mig tryg,« siger Anne-Dorthe Rasmusen, som forklarer, at det også betyder meget for familiens valg af bolig, at børnenes far bor i nabolaget.

»Jeg står med det hele alene. Jeg prøver at lægge låg på det i hverdagen, men indimellem så giver det rigtigt meget angst.«

Hovedstadskommuner hårdt ramt

Anne-Dorthe Rasmusens problemer med den stigende grundskyld er langtfra et enkelttilfælde.

I hovedstadskommuner som Frederiksberg, København, Gentofte og Hørsholm stiger grundskylden i samme størrelses­orden som i Lyngby-Taarbæk Kommune, og problemerne kan meget vel blive en væsentlig slagmark i kampen om de borgerlige vælgere i hovedstadsområdet frem mod folketingsvalget­.

En kamp som også handler om at prioritere mellem land og by, mellem udkants­danmark og kommuner med nogle af landets mest velhavende borgere. Og ikke mindst en kamp mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Problemerne med den stigende grundskyld er størst i kommuner, hvor de Konservative traditionelt henter en stor del af deres stemmer. Alene i de syv kommuner, hvor grundskylden stiger mest, er der konservative borgmestre i de fem af dem, og partiet har foreslået at bruge hele 4,5 milliarder kroner på at fastfryse grundskylden frem til år 2020, hvilket støttes af Liberal Alliance.

I Venstres kerneland ligger kommuner som Hjørring, Brønderslev og Jammerbrugt, hvor grundskylden ligefrem falder, fordi bunden er gået ud af boligmarkedet.

Selv om Venstre erkender problemstillingen, har partiet meldt ud, at der først skal findes et helt nyt vurderingssystem, før Venstre vil sætte penge af til eksempelvis at fastfryse grundskylden.

Derfor trækker den konservative top nu fronterne hårdt op, og partiets leder, Søren Pape Poulsen, siger ligeud, at »Løkke svigter boligejerne«, hvis han fastholder sin hidtidige­ kurs.

At sagen forventes at få stor betydning i den kommende valgkamp understreges blandt andet af, at Søren Pape har rundsendt et personligt brev til borgere i Lyngby-Taarbæk om den stigende grundskyld, hvor den lokale borgmester, Sofia Osmani (K), er medunderskriver.

Flere V-kandidater i hovedstadsområdet er også begyndt at røre på sig og markedsfører sig nu på lokalt plan med ønsker om at gøre mere for at finde en løsning på grundskyldsproblemerne.

Folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) stiller op i Lyngby-Taarbæk og i et debat­indlæg i lokalavisen Villabyerne harcelerer han mod den stigende grundskyld og forsikrer over for de lokale borgere, at Venstre foreslår, at »grundskylden fastfryses indtil der kommer bedre styr på ejendoms­vurderingerne«, selv om Venstre ikke har fremsat sådan et forslag.

Han erkender over for Berlingske, at han gik for vidt ved at skrive, at det er partiets politik og ikke hans egen, men han vurderer, at Venstre kan blive nødt til at give sig i sagen.

»Jeg kan ikke forestille mig, at en eventuel borgerlig regering moralsk kan stå på mål for et system, hvor man tvinger folk til at gå fra hus og hjem,« siger Jakob Engel-Schmidt, som desuden afviser, at man kan opstille en skillelinje, hvor de Konservative ønsker at hjælpe boligejerne ud af problemerne med den stigende grundskyld, mens Venstre kigger til fra sidelinjen.

»Hvis det her var en reel konflikt mellem Venstre og de Konservative, så ville jeg også have en forventning om, at de Konservatives formand havde gjort noget ved grundskylden under sine fem år som borgmester i Viborg. Det lå ham ikke på sinde dengang,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Jarlov: Jyske del af Venstre dominerer

Hans lokale modkandidat fra de Konservative opfordrer vælgerne i hovedstads­området til at stemme på et af de partier, som har det som sin officielle politik at fastfryse grundskylden.

»Vi ved, at det er den jyske del af Venstre, som dominerer partiet, og derfor er det nok ikke de få personer i københavnsområdet, som får lov til at ændre partilinjen. Jeg frygter, at det ender med, at man i størstedelen af landet synes, det er helt fint at malke et mindretal nord for København, fordi grundskylden ikke betyder det helt store for et flertal af danskerne,« siger Rasmus Jarlov.

Tilbage ved køkkenbordet i villa-huset håber Anne-Dorthe Rasmusen, at de borgerlige uenigheder om den galopperende grundskyld vil munde ud i, at de tager emnet op, hvis de vinder valget.

»Jeg betaler med glæde min skat og bidrager til samfundet. Men det her betyder, at jeg ikke kan blive boende, og det er ikke retfærdigt. Skal jeg flytte til Lemvig, fordi det er det eneste sted, jeg har råd til at betale skat? Jeg ved ikke, hvor jeg ender henne, og det er angstprovokerende.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.