Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kammeradvokat mister sit monopol i staten

Regeringen udbyder juridiske opgaver i flere ministerier. Kammeradvokaten kan miste sit monopol fra nytår.

Se mere

København. Kammeradvokaten kan miste sit monopol siden 1936 på statslige sager. Regeringen udbyder således juridiske opgaver i Forsvars-, Udenrigs-, Sundheds- og Økonomiministerierne, så sagerne fra nytår kan føres af andre advokater.

Det oplyser minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, (V) til Folketingets retsudvalg.

Finansministeriet har analyseret Kammeradvokatens arbejde i samarbejde med tre ministerier.

Derfor udbydes erstatnings- og forsikringssager i Ankenævnet for Patientforsikring, forsvarets udbud i Materiel- og Indkøbsstyrelsen samt sager om arbejdsskader og sygedagpenge ved Ankestyrelsen.

Samtidig kan andre advokatfirmaer kæmpe med Kammeradvokaten om at yde Udenrigsministeriet retlig bistand ved EU-udbud om ulandsbistand.

Kammeradvokaten har hidtil ført alle statens såkaldte grundlovssager. I april 1998 fik firmaet ret ved Højesteret med stemmerne 11-0 i, at Maastricht-traktaten ikke stred mod grundloven.

I marts 2010 vandt firmaet også i Højesteret. Dommerne afviste med stemmerne 9-0, at 25 sagsøgere kunne sagsøge statsministeren for grundlovsbrud, fordi Danmark deltog i Irak-krigen uden FN-mandat.

Kammeradvokatens nye vilkår gælder fra 1. januar 2018. Trekløver-regeringen varslede de nye tider i sit regeringsgrundlag med disse ord:

"Særligt vil vi udbyde ramme-aftaler med flere leverandører og geografisk opdelte kontrakter".

Kammeradvokaten er landets tredjestørste advokatfirma. I 2015 betalte staten 385 millioner kroner til firmaet for juridiske ydelser i en "storkundeaftale".

I oktober 2014 aftalte Finansministeriet, at Kammeradvokaten skulle lave overslag over sine salær og fakturere opgaverne hver måned. Aftalen åbnede også for, at staten i visse tilfælde kunne bruge andre advokatkontorer.

Finansministeriet forbereder nye analyser, som skal gentænke, hvordan staten får juridisk bistand.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.