Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Lemvig Kommune

Kæmpe skulderklap til Venstre fra vælgerne

Følg kommunalvalget 2013 i Lemvig Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

15:28: Kæmpe skulderklap til Venstre fra vælgerne: Sjældent har borgernes signal været mere tydeligt til et byråd, end det var, da optællingen var tilendebragt ved kommunalvalget i Lemvig Kommune.Borgerne var helt klart tilfredse med det nuværende styre og kvitterede med masser af stemmer, hvilket var ærgeligt for de andre partier, skriver Folkebladet Lemvig. Borgmester Erik Flyvholm fik et kanonvalg, hvor han alene samlede lige så mange stemmer som hele Socialdemokratiet tilsammen. Han førte an i en ren triumf, hvor smilene naturligvis var rigtig brede hos Venstre-folkene, da de kunne konstatere, at de havde sikret sig 12 mandater ud af de 21 og dermed et absolut flertal. Det betyder, at Venstre de kommende fire år styrer kommunen suverænt, og den eneste trøst for de andre partier er nu den, at de om fire år kan hænge det lokale regeringsparti op på, om de nu så også gennemfører det, de har lovet i valgkampen. Det er dog usandsynligt, at Venstre vil styre kommunen alene og der er endnu ikke fordelt udvalgsposter. Borgmesterposten er der jo ingen spænding om, så spændingen klæber sig alene til hvilke formandsposter, der bliver delt ud - og til hvem. Erik Flyvholm kunne konstatere, at det jo er gået godt, så han kunne fortsætte med samme bemanding fire år mere på topposterne. Men mon det går sådan? Socialdemokraterne vil med fremgangen nok mene sig berettiget til den formandspost, de konservative har i dag. Det er social- og sundhedsudvalget, som har virkelig stor socialdemokratisk interesse. Det kan blive vanskeligt for Orla Østerby (C) at holde fast i den. Men Venstre kunne også vælge, at man selv vil sidde på den post, der har de fleste kroner i omsætningen. Det kunne bringe Gunnar Lisby Kjær i spil, da han fik et rigtig godt valg. Teknisk udvalg beholder Jørgen Nørby (V) sikkert efter et solidt valg, og så er det familie- og kulturudvalget, der kan komme i spil. Henrik Thygesen fik som formand ikke noget imponerende valg, så måske er det her, socialdemokraterne får en godbid, der vil gøre partiet til en del af ledelsen i kommunen. Konservative kunne så få en trøstpræmie i integrations- og arbejdsmarkedsudvalget. Alt er spekulationer. Det afgøres med forhandlingerne, hvor partierne er i audiens hos Venstre for at sikre sig så meget indflydelse som muligt.

TIRSDAG D. 19. NOVEMBER 2013

21:50: Venstre udraderer konkurrenterne: Venstre har haft en mildest talt solid fremgang på hele 10,1 procentpoint i forhold til sidste kommunalvalg. Det betyder et samlet resultat på 48,7 procent af stemmerne til Venstre. Socialdemokratiet har også haft fremgang, men dette blot på 2,5 procentpoint, hvilket sikrer partiet et resultat som kommunens næststørste stemmesluger med 21,3 procent af de satte krydser. Kommunens store taber blev SF, der gik 4,8 procentpoint tilbage til et resultat på 7,8.

16:33: De langsomste vælgere er fra Thyborøn: Tendensen i Lemvig kommune tyder på en stor valgdeltagelse ved kommunalvalget. Den seneste optælling fra klokken 14 viser, at 41 procent af kommunens vælgere indtil videre havde afgivet deres stemmer. Thyborøn sakker bagud i forhold til resten af afstemningsstederne, da "kun" 36,67 procent har afgivet deres stemmer. Til sammenligning har 44 procent afgivet deres stemmer i Lemvig.

12:54: Hver femte har stemt: Interessen for at stemme er stor i Lemvig. Kl. 12 havde 3375 vælgere, svarende til hver femte, stemt til kommunalvalget. Det skriver Dagbladet Holstebro. Deltagelsen er foreløbig knap et par procent større end ved forrige kommunalvalg i 2009. Den højeste valgdeltagelse er i Lemvig By, hvor knap 24 procent af vælgerne har stemt. Den laveste valgdeltagelse er i Nørre Nissum, hvor blot 16 procent havde stemt kl. 12. 

 ONSDAG D. 13. NOVEMBER 2013
 
 15:21: Venstremand i klimakovending: Indtil nu har Jørgen Nørby (V) sagt i valgkampen, at man hellere ville lave resultater end lave papirarbejdet, som kunne gøre Lemvig til en klimakommune, skriver Lemvig Folkebladet. Men nu ser det ud til, at Nørby har ændret mening. "Det kan ikke nytte, at alle andre kommuner høster roserne, når vi er den kommune i Region Midtjylland, der er længst fremme på det område. Vi må have udfyldt de papirer, så vi også kan få credit for det" udtalte han på sidste vælgermøde.

14:48: De Radikale vil pege på Socialdemokraterne. De radikale ønsker forandring i kommunen og vil ikke støtte Venstre, der på nuværende tidspunkt sidder på borgmesterposten. Derfor ser det nu ud til, at en stemme på De Radikale vil være en stemme på Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Kenneth Bro, erfarer Lemvig Folkebladet.De Radikale er i valgforbund med De Konservative, men dette vil ikke hindre dem i, at pege på en Socialdemokratisk borgmester: "Det kan gå den ene eller anden vej. Men det er kun et valgteknisk samarbejde (valgforbundet med Konservative red.). Vi ville gerne have lavet et valgforbund med alle partier uden om Venstre og Dansk Folkeparti, men det ville S og SF ikke være med til", siger De Radikales spidskandidat, Lars Ebbensgaard, til Lemvig Folkebladet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.