Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kæmpe overblik: Alt hvad du skal vide om trepartsforhandlingerne

Hvem skal forhandle, og hvad skal de forhandle om? Og kan det hele ende i ingenting? Politiko.dk giver dig her alt, hvad du skal vide om trepartsforhandlingerne.

Disse tre er udråbt til at være nøglepersoner i de kommende trepartsforhandlinger. Lizette Risgaard, formand i LO, Besæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og næstformand i DA, Jacob Holbraad.
Disse tre er udråbt til at være nøglepersoner i de kommende trepartsforhandlinger. Lizette Risgaard, formand i LO, Besæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og næstformand i DA, Jacob Holbraad.

Torsdag bliver det første officielle spadestik til de imødesete trepartsforhandlinger taget.

Politiko.dk guider dig her gennem trepartsjunglen og ser på, hvad vi kan forvente af forløbet, hvem hovedaktørerne er, og hvorfor de kommende trepartsforhandlinger ikke er helt business as usual i år.

I det følgende kan du blive klogere på danmarkshistoriens eneste treparts-sammenbrud, om fagbevægelsen vil vælte Løkke-regeringen under forhandlingerne, og hvad Løkkes nye trepartsstrategi går ud på.

Hvem sidder med ved forhandlingsbordet?

Rundt om bordet sidder repræsentanter fra de tre parter: Regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

Ved trepartsforhandlinger er det regeringen, som inviterer arbejdsmarkedets parter til bordet, ligesom det er regeringen, der spiller ud med et oplæg til forhandlingerne. Oplægget vender vi tilbage til.

I den seneste tid har medierne været fyldt med udmeldinger, krav og ønsker fra stribevis af bogstavkombinationer som DA, LO, FA, AC, DI, FTF, JA, FOA, 3F samt adskillige andre organisationer og fagforbund. Det vil formentligt fortsætte de kommende uger.

For trepartsforhandlinger er et kludetæppe af forskellige aktører, men tre er helt centrale i de kommende forhandlinger. Det drejer sig om beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), adm. direktør i DA, Jacob Holbraad, og formand for LO, Lizette Risgaard.

Beskæftigelsesministeren repræsenterer naturligvis regeringen, mens Jacob Holbraad repræsenterer arbejdsgivere, og Lizette Risgaard er der på vegne af lønmodtagere i Danmark.

Når det kommer til det danske arbejdsmarked findes der seks hovedorganisationer, hvor forskellige fagforbund samler sig under.

Hovedorganisationerne vil være at finde ved forhandlingsbordet. De bliver omtalt som arbejdsgiverne (DA og FA) og arbejdstagerne/lønmodtagerne (LO, FTF, AC, Lederne).

Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet forklarer, at de små fagforbund giver deres mandat til deres hovedorganisation, som så forhandler på deres vegne.

»Normalt er det hovedorganisationerne, der bærer et mandat med ind, som de forhandler ud fra, og når selve forhandlingerne går i gang, forhandler man ikke direkte med enkeltorganisationerne. Men så er det eksempelvis LO og formand Lizette Risgaard, som har et mandat med fra hendes medlemsorganisationer.«

Laust Høgedahl understreger desuden, at hovedorganisationerne er i løbende kontakt med medlemsorganisationerne og orienterer dem om, hvilke veje forhandlingerne går.

Udover de seks hovedorganisationer og regeringen sidder Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner også med ved bordet. De er med, fordi de repræsenterer de offentlige arbejdsgivere.

På det første møde i statsministeriet torsdag deltager desuden en lang række af ministre udover beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, integrationsminister Inger Støjberg, social- og indenrigsminister Karen Ellemann og minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby som alle vil være til stede i Spejlsalen.

Og hvad forhandler de så om?

På forhånd har statsminister Lars Løkke Ramussen meldt ud, at det suverænt vigtigste og helt uomgængelige tema i hans øjne er integration. Og skal der andre dagsordener på bordet, så sker det først efterfølgende.

»Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner,« sagde Løkke i et interview med Berlingske, hvor han så hen mod de kommende forhandlinger.

Løkke har fortalt, hvordan spørgsmål om alt fra praktikpladser, »ordentlige forhold på arbejdsmarkedet« og opkvalificering af den danske arbejdsstyrke også kan komme på bordet. Men altså først efterfølgende. Først er der brug for en integrationsaftale.

»Når vi så har løst det – eller bidraget til at løse det – så kan vi gå i gang med nogle af de andre ting. Så hele forløbet er fra min side med den ambition, at vi trin for trin lykkes, og i det ligger selvfølgelig også, at hvis ikke vi kan stå sammen om at komme op på det første trin, så kommer vi selvfølgelig heller ikke op på det næste,« sagde Løkke.

Et er Løkkes ønske til forhandlingerne. Men som Laust Høgedahl fastslår, så vil arbejdsgiverne og lønmodtagerne også have noget med hjem til deres medlemmer.

»Det er regeringen, der inviterer, så den har initiativet. Men parterne går ikke ind i det her, med mindre de selv kan præge dagsordenen. Det er en forhandling, hvor man bytter forskellige ting. Regeringen står med nogle uløste problemer, hvor den skal bruge arbejdsmarkedets parter til at løse det. Det er på grund af den danske model, hvor mange af de ting, der skal løses, skal igennem overenskomsterne. Derfor skal man have arbejdsmarkedsparterne med,« siger han.

Trepartsforhandlinger kan som beskrevet bruges til at se på en række udfordringer og løsninger, der involverer arbejdsmarkedet. Og hvor integration og flere flygtninge på arbejdsmarkedet er regeringens hovedfokus, så kan forhandlingerne komme til at berøre alt fra uddannelse over konkurrenceevne til offentlige ydelser.

For trepartsgorhandlinger er det dog typisk, at man vælger emner, der har bred samfundsmæssig interesse, og hvor det er nødvendigt med løsninger, der er forankret i håndslag mellem Christiansborg, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Det er med til at skabe grobund for løsninger, der holder længe.

Hvad er på spil under trepartsforhandlingerne?

To ting. For det første er det altoverskyggende emne flygtningespørgsmålet.

Men også selve modellen - trepartsforhandling - er til en form for eksamen.

For under den seneste regering, hvor Bjarne Corydon og Margrethe Vestager stod i spidsen for at lande en aftale mellem den daværende SR-regering og arbejdsmarkedet, brød trepartsforhandlingerne sammen.

Og det var vel at mærke første gang nogensinde siden de første forhandlinger i 1899.

Dengang meldte fagforbundet Dansk Metal ud, at de ikke ville være med til at afskaffe fri- og helligdage for at få danskerne til at arbejde mere. Det var et stort sammenbrud, fortæller arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

»Det gik helt galt i 2012, hvor fagbevægelsen skulle »betale« ved indgangen til forhandlingerne, da de skulle afgive én eller to feriedage. Det var danmarkshistoriens største sammenbrud, når det gælder trepart,« lyder det fra Henning Jørgensen.

De to arbejdsmarkedsforskere er enige om, at parterne denne gang er meget opsatte på, at det lykkes.

Det ser således sort ud for regeringen, hvis der ikke kommer en aftale i hus, lyder det. Det skyldes ikke mindst nogle konkrete udmeldinger fra Venstre, som ikke havde meget til overs for trepartsforhandlingerne ved sammenbruddet i 2012, siger Laust Høgedahl.

»Venstre med Claus Hjort Frederiksen i spidsen var dengang ude at sige, at trepartsinstitutionen ville være død, hvis Venstre kom til magten. Nu har Venstre så alligevel genoplivet den, og på den måde har de sat meget på et bræt,« siger Laust Høgedahl.

Men også lønmodtagerne har meget på spil, påpeger han.

»Fagbevægelsen fik meget skyld for, at det gik så galt sidst. Hvis man ikke kan gøre sig aftaleduelig og komme ind og være en ansvarlig part og få lavet en aftale, så kommer det også til at se rigtig dårligt ud for særligt lønmodtagerne,« siger han.

Vil Løkke, Hjort og Neergaard klare sig bedre end SR-regeringen?

Svaret på det spørgsmål er et ja, mener Laust Høgedahl.

Hvorfor? På grund af erfaring. Forklaring følger her:

»Det er nogle helt andre spillere, som sidder ved bordet nu. Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Jørn Neergaard Larsen er folk, der har erfaringer fra begge sider af bordet og som har været i gamet rigtig længe. Noget af det, som måske gik galt i 2012, var, at det var nogle ret uprøvede kræfter som skulle køre det igennem,« forklarer Laust Høgedahl.

Han mener, at disciplinen trepartsforhandlinger kan blive en stor gevinst for statsministeren.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen kører det som en løbende proces, giver det ham en form for parlamentarisk legitimitet, når han har en mindretalsregering.«

»Hvis han går ud løbende og kan lave en aftale med lønmodtagerne og arbejdsgiverne og bærer nogle af dem ind i Folketinget, så lægger det pres på Socialdemokraterne og mange af de borgerlige partier,« siger han.

Og det kan vise sig at være en klog beslutning.

»For hvorfor skal resten af Folketinget stemme imod noget, som sådan set er klappet af med parterne? Og på den måde kan han få noget parlamentarisk legitimitet uden for Christiansborg. Strategisk er det ret smart. Og det forlænger han ved at køre trepartsforhandlingerne som en proces, hvor han kan hive parterne ind for at lave politik. Så kan han både lave politik i Folketinget, men sørme også politik uden for Folketinget - når han har parterne med,« lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Kan Løkke, Hjort og Neergaard gøre deres resultater til lov uden at inddrage resten af Folketinget?

Ja og nej, lyder forskersvaret:

»Der er to ting i det. Noget kan klares ved lovgivning, hvis de har et parlamentarisk flertal - og det må vi gå ud fra, at regeringen har. Men arbejdsmarkedets parter kan også selv lave aftaler og føre det ind i overenskomster,« siger Henning Jørgensen

Så ved at kunne forhandle ved siden af Folketinget, giver det Lars Løkke Rasmussen en anden mulig for at føre sin politik ud i arbejdslivet. Det er selvfølgelig på nogle lidt mere snævre områder, siger Laust Høgedahl.

»Det går måske ikke så hurtigt som i Folketinget, men det giver ham trods alt en arena mere at spille på«, siger han

Hvad sker der, hvis forhandlingerne braser sammen?

Henning Jørgensen ser store konsekvenser, hvis de kommende trepartsforhandlinger bryder sammen..

»Der vil ske det, at politikerne ikke rigtig regner med arbejdsmarkedsparter mere. Og så får fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne ikke det politiske come back, som de har håbet på i mange år.«

»Der vil ske en polarisering mellem, hvad der er fagligt og det politiske. Og så vil vi se, at arbejdsmarkedets parter kan blive nogle veto-spillere, der vil prøve at forhindre noget af lovgivningen i at blive realiseret,« lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Derfor bliver et stykke papir på Christiansborg ikke meget værd, hvis de ikke har arbejdsmarkedet med, forklarer han:

»De kan vedtage nok så mange lovgivninger, men det er ved implementeringen - gennemførelsen ude i det lokale, hvor virksomhederne og lønmodtagerne er - at det afgøres.«

»Fra regeringens side ved man også, at det her skal være en samtale og en dialog, hvor der er forståelse. Og så skal parterne være med som nogen, der vil være med til at gennemføre ting. Ellers strander det til,« vurderer han.

Og det er en »lakmusprøve« på trepartsforhandlingerne denne gang, mener Henning Jørgensen, der ikke tror på, at fagbevægelsen vil forsøge at vælte regeringen.

»Jeg ved godt, at der er nogen i fagbevægelsen, der vil sige, at vi skal ikke hjælpe Løkke-regeringen. Men jeg er altså ikke sikker på, at man vælter en Løkke-regering på trepartsforhandlinger. Jeg synes mere, at man skal besinde sig på, at her skal man vise sin duelighed til at lave reformpolitik,« siger han.

De største trepartsaftaler gennem tiden - artiklen fortsætter under tidslinjen

Tirsdag udsendte regeringen et kommissorium til trepartsdrøftelserne om arbejdsmarkedsintegration, hvor de beskriver temaerne og rammerne for forhandlingerne.

Det vil - nogle af - parterne

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)


»Vi kommer i første omgang til at diskutere, hvordan flere flygtninge kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Her går vi bl.a. til drøftelserne med 67 konkrete forslag under armen, som er vores bud på, hvilke løsninger regeringen kan bruge i sin værktøjskasse. Foruden trepartsdrøftelserne om integration er det helt centralt for Danmark, at vi fortsætter ad reformsporet og styrker danske virksomheders konkurrenceevne, får flere faglærte på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken,« udtaler adm. direktør i DA, Jacob Holbraad, på deres hjemmeside. Du kan se de 67 forslag her.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)


»Vi skal være både nytænkende og kreative for at skabe konkrete resultater på integrationsområdet. Det arbejde vil vi i FA naturligvis gå aktivt og konstruktivt ind i,« siger Mariane Dissing og understreger » jeg er ikke et sekund i tvivl om, at beskæftigelse er den mest effektive form for integration i det danske samfund. Derfor er det afgørende, at flygtninge hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver selvforsøgende og bidrager aktivt til vores samfund,« udtaler adm. direktør i FA, Mariane Dissing, på deres hjemmeside.

Akademikerne (AC)


»For os handler det om, at umiddelbart efter flygtninge er kommet til Danmark, så skal deres kompetencer afklares. Og hvad angår dem, der har en akademisk baggrund, så handler det om at få dem placeret i kommuner, hvor der potientielt kan være efterspørgsel på deres arbejdskraft,« siger Lars Qvistgaard, formand i Akademikerne. Organisationen har udarbejdet 10 forslag til en hurtigere og succefuld integration. Hos Akademikerne har de udarbejdet 10 forslag til en hurtigere og succesfuld integration.

FTF


»Vi vil være med til at løfte den udfordring, der er med at sikre at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er hjælp til selvhjælp, fordi det handler om, at hvis vi får flere i beskæftigelse også får frigjort midler til eksempelvis uddannelse, arbejdsmiljø - den offentlige sektors ydelser. Vi ser et selvstændigt formål i at sikre en ordentlig økonomi fremadrettet,« siger formand i FTF, Bente Sorgenfrey

Lederne


»Vi skal have luget ud i de mange dårlige undskyldninger for ikke at tage ansvar i den aktuelle flygtningesituation. Den bedste vej til integration i det danske samfund for de flygtninge, der har fået opholdstilladelse, sker ved at komme i job på de danske virksomheder, og vi må stoppe med at betragte evnen til at beherske vores modersmål som en brugbar bremseklods for at indsluse flygtningene på arbejdsmarkedet,« udtaler Svend Askær, formand for Lederne, på deres hjemmeside.

LO


»LO er klar til at hjælpe med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Det skal naturligvis ske på ordentlige vilkår. Samtidig skal det gå hånd i hånd med indsatsen overfor de øvrige arbejdsløse, som også mangler et job eller en uddannelse. Det har jeg sagt rigtig mange gange, og derfor er jeg meget tilfreds med, at regeringen har lagt vægt på netop dét i kommissoriet. Det danske arbejdsmarked står, som alle ved,  også overfor andre store udfordringer. Bl.a. behovet for kvalificeret arbejdskraft, og at vi har gode og sunde arbejdspladser – og så skal vi selvfølgelig fortsat sammen bekæmpe social dumping,« siger Lizette Risgaard, formand i LO, til deres hjemmeside.

Kommunernes Landsforening (KL)


»Vi står med så enorm en udfordring, at vi er nødt til at rense den hidtidige tavle på området ren og tænke fordomsfrit i forhold til, hvordan vi kan gøre tingene bedre eller måske på helt nye måder. Derfor er KL i princippet åben over for alle idéer, og vi siger ikke nej til noget på forhånd. Alle er nødt til at bidrage, hvis vi skal løse opgaven. KL går til trepartsforhandlingerne med en målsætning om, at virksomhederne i højere grad skal forpligte sig på at tage imod flygtninge. Det er helt afgørende, at flygtninge hurtigt kommer ud på en dansk arbejdsplads og får en fornemmelse af, hvad det kræver. Det skal man absolut heller ikke underkende som motivationsfaktor i integrationsindsatsen,« lyder det fra næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, i et debatindlæg på KL's hjemmeside.

Danske Regioner


»Hvis vi kigger på de forskellige regioner, så har vi nogle udfordringer i forhold til at skaffe den fornødne arbejdskraft - særligt i forhold til faglærte. Derudover har vi sociale balancer i forhold til at få mennesker uden for arbejdsstyrken og ind på arbejdsmarkedet. Det kan være flygtninge/indvandrere, og det kan være danskere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Så det er de to profiler, vi går ind med, manglen på faglært specialiserede samt gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt ved at få de grupper ind på arbejdsmarkedet,« siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.