Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K: Vi ville aldrig holde hånden over Troels Lund

Det er beskæmmende, at den røde blok vil give en næse til Troels Lund Poulsen i skattesagen, når han er frikendt af Skattesagskommissionen, mener Brian Mikkelsen. Han afviser, at de Konservative holder hånden over Troels Lund.

Der er ikke noget at komme efter for venstrefløjen i Folketinget, som vil uddele en næse til den tidligere V-skatteminister Troels Lund Poulsen (V) for sin rolle i skattesagen, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold blev lækket til BT.

Sådan siger skatteordfører for de Konservative Brian Mikkelsen (K), der henviser til den »krystalklare konklusion« fra Skattesagskommissionen, der ikke placerer et ansvar hos Troels Lund Poulsen.

»Hvis man ser på kommissionens arbejde, så er der intet at komme efter i denne sag. Kommissionen påviser med al tydelighed, at Troels Lund Poulsen ikke har gjort noget forkert,« siger Brian Mikkelsen.

»Det er beskæmmende for folkestyret, at venstrefløjen gør dette til en politisk sag. Kommissionen kan finde kilden til lækagen, så det er en politisag, og når man gør sagen til et politisk vendetta mod Troels Lund Poulsen, ser det ikke pænt ud. Venstrefløjen havde håbet på at have en »smoking gun«, men det har de ikke, så nu giver de en næse uden bevæggrund,« fortsætter han.

Skattesagskommissionen insinuerer til gengæld i sin konklusion, at Troels Lund Poulsen overtrådte sin tavshedspligt i sagen og desuden viste personlig interesse for Thornings skatteforhold.

Den Konservative skatteordfører, der selv har været kulturminister, justitsminister og økonomi- og erhvervsminister, mener dog, det en naturlig del af jobbet som minister at diskutere forskellige sager med sine rådgivere.

»Jeg har selv været minister i ti år, og hvad nogle medarbejdere i en styrelse eller andre steder i periferien gør, det kan man altså ikke kontrollere. Selvfølgelig har man et ministeransvar, men man kan ikke have ansvar for, hvad der foregår i de fjerneste kontorer. I denne sag påviser kommission direkte, at Troels Lund Poulsen ikke har haft noget med det at gøre personligt,« siger Brian Mikkelsen og afviser i samme åndedrag, at de Konservative holder hånden over Troels Lund Poulsen, fordi han er medlem af Venstre:

»Det er fuldstændig vanvittigt at offentliggøre andre folks skatteoplysninger, så hvis der var noget at komme efter, så skulle man da gå efter det. Det er forkasteligt, at sådan noget finder sted, og hvis Troels Lund Poulsen stod bag det, så ville vi ikke holde hånden over ham, men nu er det sådan, at Skattesagskommissionen netop konkluderer, at der ikke er noget at komme efter,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.