Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K: Stram op på retspraksis for at bryde indrejseforbud

Trodser udviste kriminelle deres indrejseforbud, skal de have et års fængsel, som skal afsones i hjemlandet, mener de Konservative.

Hvis vi skal problemet med udviste kriminelle, der vender tilbage til Danmark, til livs, er der kun én vej at gå, mener de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen (K):

»Vi er nødt til at stramme op på retspraksis, og derfor foreslår vi, at hvis man trodser indrejseforbuddet, så får man et års fængsel, og det skal afsones i hjemlandet,« siger han med henvisning til, at tilbagevendte udviste kriminelle i dag straffes med en bøde eller højst ti dages fængsel.

Også Liberal Alliance mener, der er behov for at skærpe straffen. Det sker, efter nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mindst 476 personer sidste år blev taget i at overtræde deres indrejseforbud i Danmark.

»Vi er jo til grin, når man bare kan komme igen og igen. Og de her mennesker ved tilsyneladende godt, hvad de kommer tilbage til og lader sig ikke afskrække af de nuværende sanktioner. Derfor skal vi have skærpet straffen,« siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

I 2011 blev 368 udviste taget i at rejse ind i Danmark, og siden har tallet været støt stigende.

»Er man først blevet smidt ud af Danmark, så er man naturligvis ikke velkommen igen. Trodser man det forbud, så skal straffen være lang, og den bør afsones i hjemlandet. Vi skal ikke styrke de her menneskers tilhørsforhold eller forbindelser til Danmark, når de nu en gang er blevet udvist. Og vi skal slet ikke bruge penge på at give dem et ophold i et dansk fængsel,« siger Liberal Alliances retsordfører.

Dansk Folkeparti vil ifølge TV 2 kalde justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd for at høre, hvad regeringen vil stille op.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.