Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K skuffet over taxiaftale: Uber må formentlig lukke

De Konservative ærgrer sig over, at der forsat er krav om udstyr for tusindvis af kroner for at køre taxi.

I praksis vil det være slut med Uber i Danmark, vurderer transportordfører Rasmus Jarlov (K). Der vil nemlig fortsat være strenge krav til taxiers udstyr.
I praksis vil det være slut med Uber i Danmark, vurderer transportordfører Rasmus Jarlov (K). Der vil nemlig fortsat være strenge krav til taxiers udstyr.

Det, der skulle have været en markant liberalisering af taximarkedet i Danmark, er set med konservative øjne endt med ganske små skridt i retning af mere konkurrence.

Dermed vil det i praksis være slut med Uber i Danmark, vurderer transportordfører Rasmus Jarlov (K). Der vil nemlig fortsat være strenge krav til taxiers udstyr.

- Vi har forspildt en chance for at åbne for konkurrence. Det betyder, at forbrugerne også fremover vil have en meget, meget dyr taxikørsel i Danmark i forhold til andre lande, siger han.

- Det er meget svært at forestille sig, at Uber vil kunne operere i Danmark, når der bliver stillet krav om, at der skal være sædefølere, taxameter, skilt på taget og en masse andre udstyrskrav, siger han.

- Det betyder, at man ikke bare kan tage sin bil og transportere folk rundt, men skal have nogle helt særlige køretøjer, en særlig uddannelse, kapitalkrav og en masse andre ting.

- Min vurdering er, at det her betyder et farvel til Uber og dermed at vi ikke får konkurrence i Danmark. Folketinget træffer med åbne øjne en beslutning, som gør, at Danmark bliver fattigere, siger Jarlov.

Når De Konservative alligevel ender med at stemme for lovændringerne, så skyldes det, at der trods alt er små forbedringer, set med partiets øjne.

- Antalsbegrænsningen på, hvor mange der må køre taxi, bliver ophævet. Og vi får en konkurrence på pris. Det er små forbedringer, og dem må vi tage med, siger Rasmus Jarlov.

- Men vi er meget ærgerlige over, at et flertal i Folketinget ikke har ønsket, at der skulle være konkurrence, og i praksis fastholder det taximonopol vi har i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.