Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K modsætter sig sammenlægning af tre dannelsesfag

De Konservative vil ikke være med til at lægge historie, religion og oldtidskundskab sammen i gymnasiet.

København: Det absolut vigtigste for De Konservative i forhandlingerne om et nyt gymnasium er at sikre den almene dannelse. Og derfor vil partiet ikke gå med til regeringens forslag om at slå fagene historie, oldtidskundskab og religion sammen.

- Det er det absolut vigtigste for os: At undgå at udvande de tre fag. Og det vil man gøre ved at lægge dem sammen. Hvis andre vil udlægge det som et veto, er det fint med mig, siger uddannelsesordfører Mai Mercado.

Hun mødes torsdag middag med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), og her vil ordføreren understrege, at det ikke alene er nok at beholde de tre fag adskilt - den almene dannelse skal også styrkes.

- Det har eleverne brug for i en tid, hvor det bliver vanskeligere at finde sit værdimæssige fodfæste. Det har aldrig været vigtigere at sikre den almene dannelse, siger Mai Mercado.

I regeringens udspil hedder det, at de tre traditionelle dannelsesfag samles i én faggruppe for at "styrke den humanistiske almendannelse". Der skal kun afholdes én mundtlig prøve. Men det samlede timetal for de tre fag ændres ikke.

Spørgsmål: Regeringen forsikrer, at eleverne stadig vil have det samme antal timer til de tre fag - hvad er så problemet?

 

- Vi ved jo godt alle sammen, at eleverne vil gå mindre op i det, når det er én fælles eksamen i stedet for, at de kan blive udtrukket i hvert enkelt fag, siger Mai Mercado.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man lægger de tre fag sammen, vil de blive reduceret hver især.

Mai Mercado anerkender, at der også er andre gymnasiefag, der sikrer den almene dannelse. Men religion, oldtidskundskab og historie har i hendes optik en helt særlig karakter:

- Det er fag, hvor man kritisk reflekterer, debatterer og får nogle filosofiske betragtninger.

Direkte adspurgt om De Konservative kan være med i en gymnasieaftale, hvor de tre dannelsesfag er lagt sammen, lyder Mai Mercados svar:

- Jeg har svært ved at se, at regeringen ikke kommer til at bøje sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.