Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K frygter for retssikkerheden i forslag om zoneforbud

Regeringen risikerer at sætte retssikkerheden og friheden under pres med sit forslag om, at politiet skal have lettere ved at forbyde unge kriminelle ophold i bestemte byområder.

Mai Mercado (K).
Mai Mercado (K).

Retssikkerheden og friheden til at bevæge sig frit bliver sat alvorligt under pres med regeringens nye forslag om at indføre såkaldte zoneforbud mod kriminelle unge.

Sådan lyder bekymringen fra de Konservatives retsordfører, Mai Mercado (K), efter at Berlingske søndag kan præsentere hovedpunkterne i et nyt regeringsudspil, der skal skærpe indsatsen mod ungdomskriminalitet. Essentielt er blandt andet, at politiet fremover skal have lettere ved at forbyde unge kriminelle ophold i bestemte byområder.

»Jeg kan være rigtig bekymret for retssikkerheden i det her,« er Mai Mercados reaktion.

»Jeg tror, det er helt nødvendigt at få belyst det nærmere, for hvad gør man med kriminelle, som skal have et zoneforbud, men som rent faktisk bor i det område? Det kan jo godt tænkes, at hvis man laver kriminalitet og ballade i Vollsmose, så bor man rent faktisk også i Vollsmose. Derfor kan jeg være bekymret for, om det betyder, at man skal tvinges til at flytte, eller at man ikke må bevæge sig rundt i den bydel, man bor i,« uddyber den konservative retsordfører.

I dag kan der kun gives zoneforbud, hvis folk udviser en direkte »utrygskabende adfærd«, men regeringen lægger op til, at tidligere straffede kan forbydes ophold i bestemte bydele, uden »at der stilles yderligere krav til den konkrete udviste adfærd«, skriver Berlingske.

»Det, vi lægger op til, er, at alene en persons tilstedeværelse er nok,« forklarer justitsminister Mette Frederiksen (S).

Men Mai Mercado frygter for, at zoneforbuddet kan spænde ben for, at kriminelle finder sig til rette i samfundet igen efter at have afsonet en straf.

»Når man er færdig med at tage sin straf, skal man udsluses i samfundet igen. Og det her bliver en måde, hvor man kommer til at hænge lidt på kanten, for på den ene side bliver man udsluset til samfundet, men på den anden side bliver man ikke rigtig udsluset, fordi man ikke kan bevæge sig frit,« siger hun.

Derfor er hun ikke kun bekymret for retssikkerheden.

»Jeg er også ret bekymret for friheden. For når man er færdig med at afsone sin straf, så er man altså tilbage i samfundet på lige fod med alle andre,« betoner Mai Mercado.

Regeringens udspil indeholder i alt 11 punkter, og et andet element er, at der iværksættes en tidligere, målrettet indsats mod udsatte unge, som har ældre søskende, der er involveret i kriminalitet.

Det er de Konservative til gengæld positivt stemte over for.

»Det forebyggende arbejde er altid godt. Har man unge, som begår kriminalitet, er den negative sociale arv jo desværre ofte til stede. Så jeg tror bestemt, at det er god grund til at sætte fokus på søskende til dem, som er ude i ungdomskriminalitet,« siger Mai Mercado.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.