Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K: DA-udspil er som talt ud af vores mund

Der er mange gode takter i udspillet fra arbejdsgiverne, lyder der fra de Konservative, der er helt enige i, at flere skal arbejde frem for at parkeres på passiv forsørgelse.

Det er som talt ud af munden på de Konservative, når Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i tirsdagens Berlingske lægger op til et opgør med overførselsindkomsterne.

Det siger gruppeformand Brian Mikkelsen (K), der har svært ved at få armene ned over organisationens forslag til reformer af alt fra førtidspension til sygedagpenge og kontanthjælp.

»Det handler om at øge arbejdsudbuddet og bremse væksten i verdens største offentlige sektor,« siger Brian Mikkelsen.

Arbejdsgiverne ønsker blandt andet, at mere end halvdelen af de sociale ydelser nedlægges som selvstændige overførselsindkomster. Ydelserne skal i stedet lægges ind under kontanthjælpen og førtidspensionen, som skal sættes markant ned.

»Jeg synes, det er nogle spændende og meget interessante forslag, og også nødvendige forslag. Der er en tendens til, at mange politikere sidder med armene over kors og ikke tør komme med konkrete forslag til, hvordan man øger arbejdsudbuddet. Men det er helt nødvendigt, for vi står over for meget lav vækst i Danmark i årene frem,« siger Brian Mikkelsen.

Han mener ikke, at forslagene vil gå ud over de svageste i samfundet.

»Det her handler ikke om at straffe folk, men om at hjælpe dem i gang med at arbejde. Vi står til at få den sjettelaveste vækst i OECD-landene de kommende år, og det er helt nødvendigt at få flere ud på arbejdsmarkedet. Det erfuldstændig god konservativ politik, at vi gør det mere attraktivt at arbejde,« siger Brian Mikkelsen.

Han understreger, at han endnu ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i alle forslagene fra DA, men at de Konservative på det overordnede plan er helt enig med arbejdsgiverorganisationen i, at der skal ske reformer på førtidspensionsområdet.

»Der er mange ting, vi er enige i, for eksempel at gennemgå alle førtidspensionister for at sikre, at de ikke bare varigt er på førtidspension, men at de også får mulighed for at arbejde igen,« siger Brian Mikkelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.