Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

K afviser tvungen pensionsopsparing

Flere økonomers opfordring om at gøre pensionsopsparing obligatorisk møder modstand hos de Konservative. Det er den enkeltes ansvar at spare op, påpeger partiet.

Arkivfoto. Mai Mercado (K).
Arkivfoto. Mai Mercado (K).

At tvinge alle danskere til at spare op til deres alderdom er ikke vejen frem. Sådan lyder reaktionen fra de Konservative, efter både den liberale tænketank Cepos og en af landets førende nationaløkonomer, økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet, har anbefalet obligatorisk opsparing.

»Jeg er ikke begejstret for at tvinge danskerne til at spare op. Jeg mener egentlig, at det bør være et personligt ansvar, man tager i en tidlig alder, at begynde at tage en snak med sin bank og med sin familie om, hvilke opsparinger man skal have til sin alderdom,« siger politisk ordfører Mai Mercado (K) fra de Konservative.

Politiken skriver mandag, at tusindvis af højtlønnede danskere ifølge en analyse fra ATP sparer så lidt op til alderdommen, at de får adgang til både folkepensionens grundbeløb og hele pensionstillægget, når de går på pension, selvom de har tjent godt i deres arbejdsliv. Det fulde tillæg er ellers tiltænkt lavtlønnede og andre, som ikke har haft samme muligheder for selv at spare op.

Og det skal da også kun være til rådighed for mennesker med et »reelt behov«, understreger Mai Mercado.

»Når det handler om statens ydelser, skal vi prioritere dem, der har et konkret behov, og har man ikke det, skal man naturligvis heller ikke have de ydelser,« siger hun.

Står det til de Konservative, skal en samlet vurdering af den ældres formue danne forudsætning for folkepensionen.

»Ligesom når man søger om kontanthjælp, er det den samlede formue, som ligger som beregningsgrundlag. Og det samme bør være tilfældet her, fordi man kan jo godt have valgt at investere sine penge i erhvervslivet eksempelvis og så alligevel ikke have sparet op. Og der synes vi helt klart, at man ikke skal have enkeltydelser, hvis ikke man har brug for det,« siger Mai Mercado og kalder det »ærgerligt«, at så mange højtlønnede danskere ikke får sparet op til alderdommen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.