Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Justitsministeriet lægger røgslør over Eritrea-sagen

Det ligner spil for galleriet, at de danske asylmyndigheder ikke vil trække Eritrea-rapporten tilbage, vurderer en juraprofessor. Justitsministeriet vil end ikke svare på, om ministeriet kan tage rapporten af hylden.

Det er uklart, om Justitsministeriet kan trække den omdiskuterede rapport om Eritrea tilbage. Rapporten vurderer, hvorvidt det er sikkert at sende asylansøgere fra Eritrea som dem på billedet tilbage til hjemlandet. Arkivfoto: Claus Bech
Det er uklart, om Justitsministeriet kan trække den omdiskuterede rapport om Eritrea tilbage. Rapporten vurderer, hvorvidt det er sikkert at sende asylansøgere fra Eritrea som dem på billedet tilbage til hjemlandet. Arkivfoto: Claus Bech

Hvem kan fjerne Eritrea-rapporten?

Spørgsmålet er aktuelt, efter at Berlingske onsdag fortalte, at konklusionerne i den danske rapport om Eritrea er begyndt at sprede sig i Europa. To britiske rapporter læner sig kraftigt op ad Udlændingestyrelsens rapport, selv om der i 2014 blev afdækket så mange problemer ved Eritrea-rapporten, at de danske udlændingemyndigheder måtte tilbagetrække de asylretlige konklusioner om at kunne sende asylansøgere fra Eritrea hjem.

Udbredelsen af den omstridte danske rapport, som tegner et betydeligt pænere billede af Eritrea end stort set alle andre kilder, fik onsdag politikere og eksperter til at kræve, at den danske rapport definitivt må trækkes tilbage. Justitsministeriet er overordnet myndighed for Udlændingestyrelsen, men ministeriet og justitsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke svare på, om ministeren har kompetence til at annullere Eritrea-rapporten. Berlingske har spurgt ministeriet, som har returneret et tidligere skriftligt svar til Folketinget og en pressemeddelelse fra 2014, der ikke besvarer, om ministeren kan trække rapporten tilbage. Hverken minister eller embedsmænd har ønsket at lade sig interviewe.

»Det er en speciel situation, at Justitsministeriet ønsker at holde så meget armslængde til spørgsmålet om tilsyn, at de end ikke er villige til at svare på, om de er tilsynsmyndighed eller ej,« vurderer Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

»Det kan set udefra virke, som om der er slået nogle sløjfer på tilsynspligten, og at det er svært at underbygge rent juridisk, hvorfor ministeriet ikke kan udøve normale tilsynsbeføjelser i en sag som denne,« tilføjer han.

Spørgsmålet om, hvorvidt ministeren kan rive Eritrea-rapporten ned fra hylden, indskriver sig i problematikken om det såkaldte armslængdeprincip. Armslængdeprincippet dækker over, at politikerne ikke må blande sig i konkrete asylsager, dvs. om en person skal have ophold i Danmark eller ej. Udlændingestyrelsen behandler asylsagerne, Flygtningenævnet er klageinstans, og Flygtningenævnet har domstolslignende status, hvorfor politikerne ikke må påvirke nævnet.

I Eritrea-sagen har justitsminister Mette Frederiksen gentagne gange over for Folketinget henvist til armslængdeprincippet som begrundelse for, hvorfor hun holder sig på afstand af sagen. Det har hun gjort i såkaldt samråd, i folketingssalen og en række skriftlige svar til Folketingets udlændingeudvalg.

Sten Bønsing, lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, siger, at der kan være to årsager til, at Justitsministeriet ikke vil tage stilling til, om det kan annullere Udlændingestyrelsens landerapporter.

»Enten kan ministeriet ikke finde svaret i de juridiske kilder, eller også vil man ikke af politiske årsager. Juristerne i ministeriet er så skarpe, at jeg hælder til det sidste.«

Armlængdeprincippet indebærer ifølge Bønsing, at justitsministeren godt må udstikke generelle sagsbehandlingsregler og rejse ressourcespørgsmål, men skal holde sig fra konkret sagsbehandling. Derimellem er der en gråzone, som omfatter, om en minister må trække en landerapport tilbage, tilføjer Sten Bønsing. I december 2014 blev justitsminister Mette Frederiksen kaldt i samråd i Eritrea-sagen, efter at Berlingske havde påvist en stribe problemer ved Eritrea-rapporten. Her berørte ministeren de baggrundsoplysninger i landerapporter, som kan få betydning for afgørelsen af en asylsag. Igen henviste Mette Frederiksen til armslængdeprincippet og fastslog, at det er »udelukket for mig som politiker at blande mig i arbejdet,« står der i ministerens talepapir.

Ministeren er også blevet spurgt, om det er forsvarligt at lade rapporten stå ved magt. Igen lød Mette Frederiksens svar til Folketingets udlændingeudvalg, at der gælder »et armslængdeprincip.«

I Eritrea-sagen har Justitsministeriets dog vurderet, at det var kompetent til at ophæve to skriftlige advarsler, som Udlændingestyrelsen havde givet sine egne embedsmænd, efter at de to embedsmænd bl.a. havde protesteret over Eritrea-rapporten. Og definitionen på armlængdeprincippet bliver yderligere sløret af, at den tidligere justitsminister, Karen Hækkerup (S), i en pressemeddelelse åbent varslede, at hun ville »sætte ind« over for asylansøgere fra Eritrea og endda udtalte, at hun havde sendt Udlændingestyrelsen til Eritrea, hvilket hun dog trak tilbage.

»Det såkaldte armslængdeprincip er efter min opfattelse noget, forskellige ministre selv har konstrueret – sandsynligvis ud fra ganske gode råd fra embedsmænd, der kunne fortælle dem, at det var en hensigtsmæssig måde at begrænse indflydelse og ikke mindst ansvar for ministeren på,« vurderer juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet.

Vedsted-Hansen vil ikke kommentere, om justitsministeren kan trække Eritrea-rapporten tilbage, fordi han sidder i Flygtningenævnet og principielt kan komme til at tage stilling til rapporten.

Professor Michael Gøtze understreger, at det afgørende er, at konklusionerne fra Eritrea-rapporten er trukket tilbage og rent juridisk ikke har betydning.

»Men jeg kan selvfølgelig godt følge kritikken af, at man trækker konklusionerne, men lader rapporten ligge tilbage. Det ligner spil for galleriet, men handler formentlig om, at Udlændingestyrelsen gerne vil bevare lidt stolthed. Er rapporten knyttet til konkrete asylsager, skal ministeren holde sig på afstand. Men efter megen debat og kritik af rapporten er det spørgsmålet, om ikke kompetencen til at trække rapporten tilbage er en del af Justitsministeriets almindelige tilsyn. Rapporten står helt alene på scenen og er i en vis forstand skåret ud af de konkrete sager,« siger Gøtze.

Lektor Sten Bønsing hælder til, at ministeriet ikke kan trække rapporten pga. armslængdeprincippet, men tilføjer, at han er usikker.

Eritrea-sagen indskriver sig i en række af sager, hvor embedsmænd ser ud til at strække sig så langt for at efterkomme regeringens ønsker, at det kan komme i konflikt med saglige og faglige forventninger til embedsapparatet. Der er eksempelvis rejst spørgsmål ved, om der overhovedet var hjemmel til et såkaldt asylstop i 2014 for eritreere. Folketingets Ombudsmand har også fået øje på sagens principielle aspekter og har fået oversendt alle akter for at se, om der er behov for en egentlig kulegravning. Før det er afklaret, vil Ombudsmanden ikke udtale sig om Eritrea-sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.