Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Justitsminister vil fordoble straf for at blotte sig

Søren Pape Poulsen (K) vil have dobbelt så hårde straffe på baggrund af en omdiskuteret blottersag.

Se mere
Folkemødet 2017. Partileder for de konservative Søren Pape Poulsen.
Folkemødet 2017. Partileder for de konservative Søren Pape Poulsen.

København. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil hæve straffen for blotteri betragteligt. Det skriver BT.

Bødestraffen for blotteri ligger lige nu mellem 2000 og 4000 kroner, og det er alt for lavt, mener Pape Poulsen, der ved næste folketingssamling vil fremsætte et lovforslag for at få strafniveauet fordoblet.

Forslaget er en reaktion på en omdiskuteret sag, hvor en mor ved navn Rikke Louise Andersen fik en bøde på 5000 kroner.

Hun havde på Facebook delt et overvågningsbillede af en mand, der havde blottet sig for hendes datter i Dagli' Brugsen.

Hun nægtede at betale bøden på 5000 kroner for brud på persondataloven.

Rikke Louise Andersen skulle hun igen for retten i marts. Her blev hun frikendt, men kun fordi anklagemyndigheden havde rejst tiltale efter en forkert paragraf i persondataloven.

Derfor skal hun tirsdag igen møde op i retten i Nykøbing Falster.

Til sammenligning var blotterens straf dagbøder svarende til 2500 kroner.

- Vi skal altid være på ofrenes side, og det synes jeg ikke var tilfældet, da vi tidligere på året havde en situation, hvor straffen for at blotte sig over for et barn viste sig at være mindre end straffen for at offentliggøre en videoovervågning af en blotter, siger Søren Pape Poulsen til BT.

Rikke Louise Andersen sagde til Metroxpress, at det var "vanvittigt, at blotteren slap så let".

På baggrund af sagen bad Søren Pape Poulsen Rigsadvokaten om at undersøge strafniveauet for blotteri.

Bøderne ligger typisk mellem 2000 og 4000 kroner, og hvis der er særligt skærpende omstændigheder, kan anklagemyndigheden gå efter frihedsstraf.

Det strafniveau skal nu hæves, mener ministeren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.