Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Justitsminister: Vi skal drøfte blasfemiparagraf

En mand er tiltalt for blasfemi for at brænde Koranen. Regeringen vil drøfte sagen, siger justitsministeren.

Arkivfoto: Regeringen vil nu se nærmere på sagen for at vurdere, om afbrænding af hellige bøger fortsat skal være ulovligt. Det siger justitsminister, Søren Pape Poulsen (K).
Arkivfoto: Regeringen vil nu se nærmere på sagen for at vurdere, om afbrænding af hellige bøger fortsat skal være ulovligt. Det siger justitsminister, Søren Pape Poulsen (K).

En 42-årig mand blev onsdag tiltalt for blasfemi, fordi han i 2015 valgte at brænde Koranen af og derefter lægge en video af afbrændingen på Facebook.

Regeringen vil nu se nærmere på sagen for at vurdere, om afbrænding af hellige bøger fortsat skal være ulovligt. Det siger justitsminister, Søren Pape Poulsen (K).

»Jeg synes, det er en umådelig tåbelig handling, men om det skal være ulovligt er selvfølgelig en diskussion værd«, siger han.

Den 42-årige mand fra Nordjylland er tiltalt for at overtræde blasfemiparagraffen.

»Nu er der rejst en sag ud fra den gældende lov, men sagen har givet anledning til, at vi skal drøfte det«, siger ministeren.

Ifølge tiltalen brændte manden Koranen af i sin baghave og filmede det. Den 27. december 2015 lagde han videoen op i den islamkritiske Facebook-gruppe »Ja til frihed - Nej til Islam«.

Regeringen har endnu ikke diskuteret sagen, og justitsministeren er derfor ikke parat til at melde ud, om der skal ændres på blasfemiparagraffen.

»Regeringens synspunkt er jo, at loven gælder, indtil andet er vedtaget«, siger justitsministeren.

Tiltalen har mødt stærk kritik fra Dansk Folkeparti, der nu vil stille et beslutningsforslag, der skal afskaffe blasfemiparagraffen.

Ifølge partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, er paragraffen "gakket" og spild af tid.

Hos Socialdemokratiet ønsker man fortsat at opretholde paragraffen som Straffelovrådet også anbefaler. Det oplyser partiets retsordfører, Trine Bramsen.

Det er anklagemyndigheden ved Nordjyllands politi, der har rejst tiltale mod den 42-årige mand.

Anklagemyndigheden kræver den tiltalte mand idømt en bøde, hvis han findes skyldig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.