Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Justitsminister åben over for indrejseforbud til terrorzoner

Mette Frederiksen er positiv over for Venstres forslag om at indføre indrejseforbud til Syrien, Irak og andre terrorzoner. Men »så vidtgående en ændring af dansk retspolitik« kræver nærmere undersøgelse betoner hun.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Justitsminister Mette Frederiksen (S) erklærer sig åben over for, at der indføres et indrejseforbud til Syrien, Irak og andre lande, der kan karakteriseres som terrorzoner, som Venstre ønsker.

»Jeg er ikke afvisende over for den idé. Jeg har svært ved at se, på hvilket legitimt grundlag man skulle have behov for at rejse til Syrien og Irak i dag, så jeg afviser overhovedet ikke, at det skal lægges oven i de initiativer, vi har taget fra regeringens side,« siger Mette Frederiksen.

Men da der er tale om store ændringer i retspolitikken, skal det ikke vedtages som et ændringsforslag til regeringens lovforslag om inddragelse af Syrien-krigeres pas, som førstebehandles fredag, betoner justitsministeren.

»Det vil være et meget stort skridt, hvis en stat beslutter sig for at lave indrejseforbud til andre lande. Det er et tiltag, vi mest kender fra totalitære samfund. Det betyder ikke, at det ikke er en vej, vi vil gå, for vi er åbne for det,« siger Mette Frederiksen under førstebehandlingen i folketingssalen.

Venstre har lagt op til, at der med hjælp fra de danske efterretningstjenester skal udarbejdes en liste over områder og lande, danskerne ikke må rejse til uden en tilladelse fra myndighederne. Det skal forhindre radikaliserede unge i at rejse til eksempelvis Syrien eller Irak for at deltage i en væbnet konflikt.

Oppositionspartiet har fremsat det som et ændringsforslag til regeringens lovforslag, men justitsministeren afviser, at Venstres forslag skal vedtages i den forbindelse.

»Jeg vil ikke tage stilling til en meget vidtgående ændring af dansk retspolitik, før jeg har det faglige grundlag på plads. Jeg vil ingenlunde love Folketingets partier, at vi vil vedtage det her som et ændringsforslag til et andet lovforslag. Det er en væsentlig ændring af vores måde at arbejde på, som Venstre og de andre borgerlige partier lægger op til,« fastslår Mette Frederiksen.

Hun understreger samtidig, at der »ikke skal lovgives med hovedet under armen«.

»Vi har lyst til at reagere hurtigt, og vi skal gøre det med al vores hast. Men vi skal gøre det klogt,« betoner justitsministeren.

Regeringens lovforslag ventes at træde i kraft 1. marts, men på opfordring fra Dansk Folkeparti, siger Mette Frederiksen, at hun gerne vil se på, om det kan ske hurtigere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.