Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Roskilde Kommune

Joy Mogensen fortsætter som borgmester

Følg kommunalvalget 2013 i Roskilde Kommune minut-for-minut. Vi opdaterer løbende med seneste nyt.

ONSDAG D. 20. NOVEMBER 2013:

04:12: Joy Mogensen fortsætter som borgmester: Med opbakning fra både røde og blå partier kan Joy Mogensen (S) nu sætte sig i borgmesterstolen og tage fire år mere i Roskilde, skriver Dagbladet Roskilde. Bag aftalen står Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, Konservative og de Radikale. 

TIRSDAG D. 19. NOVEMBER 2013:

22:55: Resultat: SF styrtbløder: SF går tilbage med hele 17 procentpoint i forhold til valget i 2009 og maveplasker på 5,3 procent af stemmerne. Lige nu ser det kun værre ud for SF på Lolland, hvor partiet går tilbage med 18,8 procentpoint.

13:48: Høj stemmeprocent: Valgdeltagelsen ser ud til at blive høj i Roskilde Kommune.
Klokken 13 havde 23,1 procent af vælgerne i kommunen sat deres kryds. På samme
tidspunkt i 2009 havde 19,6 stemt, og stigningen er dermed på 3,5 procentpoint, skriver DAGBLADET Roskilde.
 
12:20: Hundrede vælgere har ikke fået valgkortet: Selvom alle skulle have modtaget deres valgkort med posten i torsdags, er der alligevel en del vælgere, som ikke har modtaget det endnu. Omkring hundrede borgere har ikke fået et valgkort, men de vil alligevel stadig kunne stemme, fortæller Marianne Roed Jacobsen, afdelingsleder hos borgerservice, til DAGBLADET Roskilde: "Man skal bare gå ned til sit valgsted og forklare, at man ikke har modtaget sit
valgkort. Og så skal man huske sit sygesikringsbevis, kørekort, eller andet id". 

 MANDAG D. 18. NOVEMBER 2013:

11:58: Her er de mest populære vælgergaver på StændertorvetAlle kneb gælder - næsten - i valgkampen, når kommunalvalgskandidaterne i Roskilde skal overtale vælgerne til at sætte krydset "rigtigt". Dagbladet Roskilde begav sig lørdag på en usædvanlig mission for at undersøge, hvilke vælgergaver, der var mest populære blandt partierne. Stort set alle partier delte ud af bolsjer og balloner. Længere nede af listen over ting og sager, som partierne forsøgte at vække vælgernes interesse med, finder vi kuglepenne, røde roser fra Socialdemokraterne og suppe fra SFs valgbod. Herefter kunne vælgerne gå videre til Venstre-folkene og slukke tørsten med vand. Desserten kunne hentes hos de Konservative, der diskede op med muffins i partiets grønne farve, skriver Dagbladet Roskilde.

11:23: Konservative afviser beskyldninger om rød opbakning:
De to konservative kandidater i Roskilde Kommune Carsten Wickmann og Lars Lindskov tager til genmæle overfor et angreb fra Dansk Folkeparti og Venstre. De to sidstnævnte borgerlige partier beskylder de Konservative kandidater for at ville hjælpe den siddende socialdemokratiske borgmester, Joy Mogensen, til at forblive i borgmesterstolen. Men det afviser de Konservative i Roskilde nu. Hvis der bliver borgerligt flertal i Roskilde, stemmer De Konservative også for at få en borgerlig borgmester, skriver Roskilde Avis. Men samtidig slår partiet fast, at hvis der bliver rødt styre, så vil partiet søge størst mulig indflydelse.

FREDAG D. 15. NOVEMBER 2013:

16:57: Løkke bakker op om Roskilde-kandidater: En halv time og en tur op og ned ad gågaden blev det til i dag, hvor venstreformand Lars Løkke Rasmussen aflagde Roskilde et lynvisit for at bakke op om de lokale venstrekandidater."Intet er umuligt. Jeg kan i hvert fald ikke se nogen grund til, at Roskilde ikke skulle være en blå kommune," siger Lars Løkke Rasmussen til Sjællandske Medier, inden turen gik videre til Lejre. 

Onsdag d. 13. november 

14:08: Lindebjergskolen og Gundsølillehallen skal oplyses: Et valgmøde på den gamle - nu nedlagte - skole i Herringløse udløste et om end lille, men dog konkret valgløfte: Der skal lys på p-pladsen ved Lindebjergskolen og Gundsølillehallen, skriver Roskilde Dagblad. Hallen er privatejet, mens parkeringspladsen ved hallen ejes af kommunen. Og det har indtil nu gjort det umuligt at nå til enighed om, hvem der finansiere gadelys på området. På valgmødet oplyste formand for teknik- og miljøudvalget, Torben Jørgensen (S), at en løsning skulle være lige på trapperne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.