Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Journalistformand håber politiker trækker falsk historie tilbage

Folketingspolitiker har i weekenden opdigtet og delt en artikel på de sociale medier for at skabe debat.

Se mere
Arkivfoto. Mette Gjerskov (S).
Arkivfoto. Mette Gjerskov (S).

Det er en ommer, lyder det fra Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge.

Han retter udtalelsen til folketingsmedlem og tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S), der på Twitter har opdigtet og delt en falsk historier om kastrerede grønlandske drenge.

»Det er meget fantasifuldt af en politiker, der ligesom pressen kæmper med lav troværdighed, at begynde at opfinde falske historier.«

»Det er en ommer fra Mette Gjerskovs side. Det handler ikke om, hvad hun vil have os til at forholde os til, men at hun opdigter en historie, som vel egentlig er løgnagtig,« siger han.

Mette Gjerskov ønskede at sætte fokus på, at pressens dækning ifølge hende til tider er for detaljeret og direkte krænkende i dens beskrivelse af retssager.

Hun har forsøgt at skabe debat om en konkret sag, hvor et somalisk forældrepar er dømt for at have ladet parrets to døtre omskære.

Pressens beskrivelser af retssagen var for intime, mener hun.

Derfor opdigtede hun og delte en historie om, at to grønlandske drenge var blevet kastreret. Historien lignede og var sat op som en nyhedshistorie. I bunden af teksten havde hun skrevet "Fake News rapporterer".

Det gjorde hun, fordi hun følte, at hun ikke kom igennem med sine budskaber.

Men det er direkte skadeligt, mener journalisternes forbundsformand.

»Jeg bider mærke i, at der gik et døgns tid, før hun selv på Twitter fortalte, at det var en opdigtet histori«e.

»Hun har troet, at det var gennemskueligt. Man skal være meget tydelig og passe på med ironi og at forvente, at brugere kan gennemskue alt«, siger Lars Werge.

Mette Gjerskovs opdigtede historier har siden skabt debat i pressen og på sociale medier. Men trods det har hun alligevel ikke opnået det, hun gerne ville.

Det erkender hun selv, og det mener Lars Werge også.

« Vi taler om hendes metoder, og ikke om det, hun gerne vil have os til at tale om. Det må selvfølgelig være frustrerende, hvis man ikke kan få taletid, men det er jo helt skævt at bruge denne slags metoder.«

»Hun forplumrer sit budskab, så det ville klæde hende at sige, at det var en fejl, og at hun ville trække det tilbage, eller at hun beklagede,« siger Lars Werge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.