Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Joachim B. Olsen: Udkantsdanskere skal have mindre i kontanthjælp

»Det giver simpelthen ikke mening, at kommunerne ikke har mulighed for at indrette kontanthjælpen sådan, at den passer til de leveomkostninger, der er i de pågældende kommuner.«

Det er billigere at bo uden for de store byer. Derfor bør udkantsdanskere ikke have ret til den samme offentlige forsørgelse, som dem der bor i de dyre byer, mener Liberal Alliance, der derfor vil skære i kontanthjælpen.

Det skal nemlig kunne betale sig at arbejde, slår partiets beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, fast over for Ugebrevet A4.

Og det kan det ikke, hvis det er for nemt at leve på en offentlig forsørgelse i udkantsområderne.

»Det giver simpelthen ikke mening, at kommunerne ikke har mulighed for at indrette kontanthjælpen sådan, at den passer til de leveomkostninger, der er i de pågældende kommuner,« siger Joachim B. Olsen, der frygter, at attraktive boligpriser vil få arbejdsløse til at flytte til de små byer og forblive arbejdsløse.

»Man skal fastsætte niveauet af kontanthjælpen ud fra de leveomkostninger, der er i de enkelte kommuner. Også for at modvirke, at det bliver for attraktivt at flytte dertil, fordi man gerne vil leve på overførselsindkomst,« siger han.

Forslaget om at skære i udkantsdanskeres kontanthjælp kommer i forbindelse med, at regeringen har indført et loft over kontanthjælpen. Det reducerer ikke selve kontanthjælpssatsen, men man indfører et loft for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager maksimalt kan opnå i samlet støtte fra det offentlige.

Kontanthjælpssatsen er et emne, der længe har ligget den liberale beskæftigelsesordfører på sinde, og i oktober 2015 satte han et tal på:

»Selve kontanthjælpen burde sættes ned til noget, der svarer til det, vi kalder ungeydelse. Det ligger omkring 7.000 kr. Det vil være et passende niveau. 7.000-7.500. Så vil vi få et system, der er mere sammenligneligt med det svenske,« fortalte han til BT.

»Danske kontanthjælpsmodtagere har simpelthen en levestandard, der er markant højere end i vores nabolande. Der er der folk, der går på arbejde hver dag, som får væsentligt mindre. Og alligevel omtaler vi det som en kæmpe katastrofe, hver gang en kontanthjælpsmodtager i Danmark får en lille smule mindre. Det er lidt underligt,« uddybede han.

Grundsatsen for en forsøger over 30 ligger på 14.575 kr. pr. måned. Har man ikke børn at forsørge, modtager man 10.968 kr. pr. måned.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.