Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Joachim B. Olsen om "fattige danskere": »Jeg brækker mig«

- Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!!, skriver LA-politikeren på sin Facebook.

Joachim B Olsen i Folketinget.
Joachim B Olsen i Folketinget.

Ingen fattige skal mangle julehjælp, mener formanden for Folketingets Socialudvalg, Özlem Cekic (SF). Hun vil bruge af satspuljemidlerne, så alle fattige får julehjælp.

Men det er Liberal Alliances Joachim B. Olsen uenig i. Han er slet ikke enig. Faktisk kvitterer han i dag på sin Facebook-profil med kommentaren »Jeg brækker mig« over en artikel om Cekics forslag.

Den hårde tone fastholder han i kommentarerne til sin udmelding på Facebook.

- Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over som sulter at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer!! Jeg bliver så vred, når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik. Hvis der er mennesker i Danmark, der ikke har råd til at holde jul, så er det selvforskyldt!, lyder det fra Joachim B. Olsen.

Berlingske forum: Hvad mener du om Joachim B. Olsens udtalelser?

Det er ikke første gang, at kuglestøderen provokerer med markante udtalelser. Op til valget gjorde han sig blandt andet bemærket med støtte til at tillade flerkoneri.

Overfor Berlingske forklarer Joachim B. Olsen tonen i sin udmelding med, at Facebook er et sted, hvor man skriver, ”hvad man umiddelbart mener, når man har læst noget”. Indholdet i sin kommentar holder han fast i.

- Jeg er dødtræt af venstrefløjens brug af en retorik om, at der er en masse danskere, som det er synd for, fordi de fattige og ikke kan gøre noget. Det er ikke et Danmark, som jeg kan genkende.

Hans vrede er rettet mod Özlem Cekic og resten af venstrefløjens ”konstante” tale om fattige danskere, det er synd for.

Joachim B. Olsen henviser til tal fra Socialministeriet, der viser, at et par på kontanthjælp med to børn har et rådighedsbeløb på 12.000 kroner om måneden.

- Så er man altså ikke fattig i min optik, hvor det er, fordi man ikke har råd til mad. Så har jeg i hvert fald været fattig i mange år.

Derfor skal staten heller ikke hjælpe med gaver til de, som ikke har råd, når julen kommer, mener han.

- Hvis et par har 12.000 kroner i rådighedsbeløb og står den 24. december og ikke har råd til gaver til sine børn, så er det fordi, at de er uansvarlige forældre.

I sit forslag om at bruge satspuljemidler til julehjælp, vil SFs Özlem Cekic ikke sige, hvor mange penge der skal bruges til formålet.

- Vi bør se på, hvordan behovet har været de seneste år, og hvor mange der ikke er blevet hjulpet. Først derefter kan vi sætte tal på, siger hun ifølge Ritzau.

Socialordfører fra Venstre, Eyvind Vesselboe, undrer sig over SF-forslaget. Han understreger, at der i forvejen er afsat penge til at hjælpe familier gennem satspuljen.

- Men er det ikke nok, så vil vi gerne arbejde videre med problemet, siger han.

Satspuljen betegner de penge, der som følge af nogle indviklede regler hvert år reserveres til særlig indsats på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.